Ønsker I jer en villa i god kvalitet og en fantastisk beliggenhed med udsigt over Ebeltoft Vig, så har I her en oplagt mulighed!
Huset på 162 m² er opført i 1969 og om-/tilbygget i 1997. Huset er istandsat, tilbygget og moderniseret. Der er nyere tag og nyere vinduer og døre.
Huset har store terrasser og altaner, hvor solen og udsigten kan nydes fuldt ud! Her kan I solbade og grille om sommeren og om vinteren kan I nyde udsigten fra stuen og alrummet.
Indenfor er der en lys og tiltalende opholdsstue med brændeovn og panoramavinduer der lyser rummet flot op. Der er stort og hyggeligt køkken med tilhørende spisestue, samt gode værelser og et skønt badeværelse med spabad. Endvidere er der et gæstetoilet og et godt bryggers med vaskefaciliteter. Huset opvarmes af et velfungerende oliefyr med tilskud fra solvarmepaneler.
På grunden er der et udhus til opbevaring, dobbelt carport, grovkøkken, 1 disp. rum og 1 viktualie rum.
Her får I også en bolig der er yderst velbeliggende, med få hundrede meter fra dejlig badestrand, og kort afstand via cykelsti til centrum. Ebeltoft centrum byder på en masse spændende butikker og lækre restauranter/caféer. Hvis turen går til Århus, kan I nå derind på ca. 40 min.
Det er muligt at få fibernet på adressen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.