Det charmerende rækkehus på Overgårdsparken 12 byder på en rummelig, veludnyttet og familievenlig planløsning samt en fantastastisk beliggenhed tæt på både skov, strand og by.
Rækkehusets samlede boligareal på 117 m2 fordeler sig på en entré og bryggers, tre gode, indretningsvenlige soveværelser, et stort leverum med køkken-alrum og stue i en moderne, åben forbindelse samt et pænt og luftigt badeværelse med vindue og separat bruseniche. Boligens indretningsstil prydes af en kombination af elegante klinke- og parketgulve, lyse trælofter, hvide, glatte vægge samt mange gode vinduer, der sørger for et pragtfuldt lysindfald i rummene. Køkkenet er opført med hvide skabselementer og rigelig med opbevarings- samt bordplads, som tilsammen danner de perfekte rammer om madlavningen. Herfra er der frit udsyn til det store leverum, som nemt kan indrettes med både spise- og sofaafdeling. Leverummet giver desuden direkte udgang til rækkehusets sydvestvendte, flisebelagte terrasse. De tre soveværelser byder alle på god plads, hvoraf det ene også følger med to skabe. Boligen kan ydermere prale med gulvvarme i alle rum.
Rækkehuset fra 2006 står på en hyggelig grund med tilhørende carport, udhus, stor parkeringsplads til gæster og et fint udeareal, som kræver minimal vedligeholdelse.
Rækkehuset er beliggende i den skønne, aktive landsby Ugelbølle, der er særdeles attraktiv og populær blandt børnefamilier. Byens fokus på børn, fællesskab og vækst samt den korte afstand til både skov, strand og by gør Ugelbølle til mange familiers foretrukne valg, når boligkøb kommer på tale. Landsbyen byder på et børnehus, en friskole, et forsamlingshus, en park samt mange legepladser til de små. Derudover ligger byen tæt på Djurslandsmotorvejen, Aarhus Lufthavn og Aarhus Midtby, hvortil der kører bus flere gange i timen. Rønde kan desuden nås på en kort cykeltur, hvor flere supermarkeder og butikker gør det nemt og enkelt at handle ind til hverdagen. Velkommen hjem!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.