På Rosenhøjvej 19 i Ugelbølle ligger denne perle af en udsigtvilla. Her får du en fuldmuret kvalitetsvilla opført i den helt rigtige stil efter inspiration af Friis og Moltke.
Villaen er oprindeligt opført i 1977 og byder på hele 185 m2 bolig, og er beliggende i et meget roligt og populært kvarter i Ugelbølle.
Allerede når du ankommer i indkørslen, kan du få første smagsprøve på den imponerende udsigt igennem vinduet i stuen.
Villaens planløsning er genialt gennemtænkt bl.a. med 2 separate værelsesafdelinger, hvor den ene er oplagt som børneafdeling. Villaen rummer 4 værelser i alt, hvoraf 2 af dem er med hems. Herudover er der fra alle værelser udgang til have/terrasse. Begge værelsesafdelinger har eget badeværelse.
Køkkenet er praktisk indrettet med køkkenø og en kraftig bordplade og, som en ekstra luksus, et integreret vinkøleskab. I alrummet er der en vidunderlig spiseplads, hvor du kan nyde den smukke udsigt til vandet og Mols Bjerge under middagen.
Stuen indbyder til uendelige timers hygge, foran brændeovnen eller pejsen, imens du også her kan nyde udsigten igennem de store vinduespartier.
Værd at bemærke er, at der er gulvvarme i entré, bryggers, køkken, stue og begge badeværelser. Derudover byder villaen på en imponerende loftshøjde i flere rum.
Udendørs er der en dejlig have og terrasse, som vender mod syd. Her kan du nyde den betagende udsigt til fulde, som er nærmest umulig at finde andre steder.
Til villaen er selvfølgelig en dobbeltcarport med udhus/skur.
Med adresse her på Rosenhøjvej, får du alt, hvad du har brug for i hverdagen inden for kort afstand. Både pasningsmuligheder, friskole og bussen ind mod Aarhus ligger i gåafstand. Spiller du golf, ligger Kalø Golf Club også kun få minutters gang herfra.
Derudover kan du komme til Rønde på under 5 minutter i bil, hvor du finder alverdens specialforretninger og indkøbsmuligheder.
Nybolig Rønde byder velkommen.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse