Beliggende i hyggelig, mindre landsby midt i Mols Bjerge Nationalpark og få hundrede meter fra et af områdets mest eftertragtede badestrande. Byen har et godt lokalt sammenhold, og der afholdes jævnlig fælles aktiviteter i byens forsamlingshus. Der er skolebus lige ved døren, og kort afstand til indkøb i Knebel, hvor der også er mulighed for fritidsaktiviter og sport for børnene. Ligeledes bus til Rønde og Ebeltoft.
Selve beboelsen består af mange gode og reele rum, hvor mulighederne er mange - Her er hele 227 m² i 2. plan. Stueetagen består bl.a. stor pejsestue med trin op til spisestue og funktionelt køkken med god skabs- og bordplads. På 1. sal er der hele 5 værelser, stort repos/aktivitetsrum samt rummeligt badeværelse. Oplagt til den store familie eller jer der bare har brug for god plads.
Her er utallige anvendelsesmuligheder. Med hele 226 m² erhvervsbygninger kan Græsbjergvej 6 bruges som delvis erhverv og bolig. Erhvervsdelen indeholder i dag butikslokale til bagerudsalg, bageri samt lager, så går du med ønske om at åbne bageri, gårdbutik eller lign, så er her den oplagte mulighed. Også oplagt for dig med en kræmmer i maven, idet området er velbesøgt af turister.
Ejendommen trænger til en kærlig hånd, men har du idéerne og hænderne skruet rigtigt på, så får du her en ejendom med mulighed for at indfri dine drømme.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.