Nu kan hele familien få lov at udleve husdrømmen i naturskønne omgivelser nær badestrande, skove og de vidunderlige Mols Bjerge. På Nyholmvej 6 har I mulighed for at sætte jeres eget præg på denne ellers velholdte bolig.
Denne skønne villa er fra 1958 og har masser af sjæl og charme. Her er en stor og lys stue med flotte originale gulve, der blot trænger til afslibning. Fra stuen er der udgang til en dejlig terrasse og have. Køkkenet har en god størrelse, med hårde hvidevarer og mulighed for spiseplads. I stueplan er der endvidere et stort værelse og husets badeværelse med indbygget bruser. Husets samlede areal er på 133 m² hvoraf det er de 108 m² der er registreret. På 1. salen er der 1 godt værelse, samt 1 stort disp. rum. Huset er med andre ord oplagt til en familie, hvor 1. etagen evt. kan blive børnenes etage.
I husets kælder er der 3 disponible rum og et stort vaskerum. Så her er der masser af plads til hobbyrum, værksted eller opbevaring. I kælderen er der en integreret garage, så I slipper for at skrabe is af ruderne om vinteren.
Fra Tved er der bus til Rønde og Ebeltoft. Der er ligeledes ikke langt til Knebel, nemlig kun 5 min i bil. Her er der skole og børnehave/vuggestue, samt mulighed for fritidsaktiviter og sport. Ikke langt fra huset finder I Begtrupvig Strand, som er en skøn strand. Her bliver der ved lavvande dannet små øer, som er perfekt til børn. Tved som er en hyggelig landsby, har sin egen Dagli'Brugs og en anerkendt slagterforretning, hvor I kan forsyne jer med lækkerier til middagsbordet.
Der er mulighed for at få fibernet på adressen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.