Åbne, lyse rum, et moderniseret udtryk og udsigt til grønne vidder – det er blot nogle af de kvaliteter, der kendetegner boligen på Humlebakken 1 i udkanten af Grenaa. Her får I serveret et unikt og velindrettet kvalitetshjem samt en attraktiv beliggenhed i naturskønne omgivelser.
Boligens 202 kvadratmeter så dagens lys i 2009, hvorfor hele herligheden fremstår indbydende og helt indflytningsklart. Der er ikke én finger at sætte på hjemmets lyse og indbydende atmosfære, der især topper i det store opholdsrum med stue og køkken-alrum. Det åbne Kvik-køkken byder på sorte, skinnende elementer og en tyk egetræsbordplade, der kalder på den daglige madlavning, mens samtalerne ubesværet flyder i rummet.
De store panoramavinduer sørger både for et behageligt lysindfald og en uforstyrret udsigt til grønne arealer – I kan endda spotte Per Arnoldis farverige skulptur, der står som Grenaas karakteristiske vartegn midt i marklandskabet. Fra stuen kan I ligeledes slå dørene op for en dejlig terrasse og en stor have, hvilket gør opholdsrummet til et oplagt familiært samlingspunkt.
Boligens velindrettede planløsning byder på en potentiel forældreafdeling med et rummeligt soveværelse samt en separat børneafdeling på tre værelser. Til begge afdelinger hører hver sit topmoderne Kvik-badeværelse med separat bruseniche, og så er forældresoveværelset udstyret med indbyggede skabe. Hele huset er opvarmet med gulvvarme hvilket bidrager til et dejligt indeklima.
Hjemmet på Humlebakken 1 henvender sig med andre ord til familien, der ikke ønsker at gå på kompromis med kvaliteten. Planløsningen gør det oplagt for familien med tre børn at flytte ind, men mulighederne er naturligvis mange.
Beliggenheden i udkanten af Grenaa er det rene paradis for naturelskerne, som samtidig ønsker at benytte sig af byens mange butikker og kulturelle tilbud. Her er der ikke langt til skoven, og i løbet af 5 minutter til fods når I den lokale golfbane. De grønne omgivelser sørger for en rolig og tryg tilværelse midt på Djursland. Ønsker I at udforske Grenaas hyggelige, brostensbelagte stræder, er det bare om at hoppe på cyklen – så når I nemlig handlemuligheder, skoler, daginstitutioner, biograf og station på få minutter.
Vil I gerne kalde Djurslands velbesøgte og charmerende hovedstad for jeres nye hjem? Så smut forbi Danmarks næsetip, og vi står klar til at præsentere jer for Humlebakken 1.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.