Drømmer I om en dejlig og veldisponeret etplansvilla, hvor I snildt kan indrette jer i de store, åbne rum, som sørger for, at I får plads til hele familien? Så tag med til Engskovtoften 26, hvor I udover en dejlig villa også får en skøn, privat have fyldt med solskin og gode opholdssteder. Et perfekt tilbud, der henvender sig til børnefamilier og par i alle aldre.
Huset står solidt og indflytningsklart med sine 150 kvadratmeter og gulvvarme overalt. Boligens hjerterum er det indbydende køkkenalrum, der er lyst og åbent med højt til loftet. Her føler man sig straks hjemme, ligesom det garanteret bliver samlingspunktet for hele familien. Den åbne forbindelse til køkkenet sørger for, at I kan stå ved kogepladerne og tilberede aftensmaden, imens ungerne kan lave lektier ved spisebordet. Køkkenets vinklede indretning fungerer optimalt med god belysning fra vinduespartierne og med opbevaringsplads i de lyse moduler. Et sæt franske døre åbner videre ind til stuens behagelige miljø, der har god plads til leg og afslapning, og med en masse lys fra gulv-til-loft-vinduerne. Derudover får I også to værelser, et lækkert badeværelse og rigeligt med opbevaringsplads i viktualierummet, bryggerset og entréen, ligesom der er gode muligheder for at lave forældreafdeling, da det sidste værelse har adgang til walk-in og eget badeværelse.
I kommer til at bo i et flot murstenshus fra 2004 med carport, som sørger for sikker parkering til bilen. Herfra får I også adgang til et isoleret, todelt udhus, der kan udnyttes til alskens opbevaring. Haven er strategisk placeret på sydsiden af huset, så I får allermest udnyttelse af soltimerne, imens en tyk hæk sørger for læ og privatliv. Fliseterrassen har dejligt med plads, så I kan sidde med grill og havemøbler, og den grønne græsplæne spreder sig ud, så krudtuglerne frit kan lege.
Med adresse her kommer I til at bo på en rolig og lukket villavej, imens I får gåafstand til områdets forskellige tilbud. Uanset om I skal handle ind til ugen, benytte det gode foreningsliv, tage offentlig transport eller følge børnene i skole og dagtilbud, så kan I nemt klare det hele til fods. Pendleren får også de helt optimale rammer med bussen, der har afgang få minutter fra jeres hoveddør, ligesom letbanen nemt kan føre jer ind til Aarhus C. Ellers kan I tage bilen på bare tyve minutter og følge motorvejen, der kan føre jer i begge retninger.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.