Enten førstegangskøberne eller børnefamilien kan nu sætte det perfekte punktum for boligjagten, når I overtager nøglerne til denne lyse og indflytningsklare villa, der ligger i naturskønne omgivelser i Løgten. Her kan I også se frem til at blive en del af et naboskab, der stortrives.
Mavefornemmelsen er helt rigtig, når I drejer ind i indkørslen, for bag jer har I de åbne marker, hvor bondemanden høster, og foran jer ligger den dejlige murstensvilla, der med sine sprossede vinduer og sin klassiske arkitektur afspejler sit byggeår, 1940. Villaen er løbende istandsat; facaden er pudset, der er indsat energiruder, der er nyere døre både ude og inde, og så blev taget skiftet for ca. 15 år siden. Huset indrammes samtidig af den fineste have, der folder sig ud med en grøn plæne og en stor, sydvendt fliseterrasse, hvor I inden længe kan slå jer ned i solen, mens børnene leger trygt i den lukkede have.
De gode oplevelser fortsætter indendøre, for også boligen er løbende moderniseret. Endnu et stort plus er planløsningen, der eksempelvis giver jer en separat værelsesafdeling på førstesalen, og her finder I tre værelser, men ikke nok med det, for der er også indtænkt opbevaring både på reposen og i form af et depotrum. Heroppe møder I en lys og luftig atmosfære, og den følger med jer nedenunder, hvor stueplanet tager godt imod jer.
Smilet vil brede sig, når I får øje på badeværelset, for her er rigeligt med plads, her er installeret vaskefaciliteter, og så er rummet indrettet i lyse nuancer. Derudover folder stueplanet sig ud med hjemmets naturlige opholdsrum, nemlig spisekøkkenet og stuen, som bliver dér, hvor I samles; I kan mødes over madlavningen i det lækre Vordingborg køkken fra 2016, og I kan slappe af i sofaen, mens ilden knitrer i brændeovnen.
Her på Grenåvej 830 får I altså opfyldt ønsket om hus, have og plads til fremtiden, og det hele ligger tilmed i pendlervenlig afstand til storbylivet i Aarhus; de tyve minutters kørsel er et stort plus, hvis der er en pendler i familien, og samtidig bor I med kort vej til såvel indkøb og letbanen som til vand og skov.
Velkommen!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.