Hvem er ikke til kvalitet, udsigt og familievenlighed i én og samme pakke? Det kan nu blive jeres på Manbjergvej 24, en rolig adresse centralt beliggende i Løgten, hvor I både har skole, indkøb og letbane i gåafstand. Samtidig findes noget så sjældent som ægte naboskab som en særlig misundelsesværdig faktor. Villaens sammenhængende stil hylder både de originale og de moderne faktorer - og samtidig er udsigten mod Aarhusbugten den sidste brik i puslespillet, som udgør jeres ideelle drømmehjem.
Midt på vejen ligger ejendommen i 2 plan fra 1970 med murstensfacader og tegltag, godt tilbagetrukket med en lille forhave og en indkørsel, som først munder ud i en carport og sidenhen i en garage med udhus oplagt som værksted eller til hjemmefitness.
Indvendigt er der lagt kræfter i at føre en rød tråd gennem hele huset med kvalitet for øje. Sammen med nogle af de originale detaljer som f.eks. det smukke stuegulv i fletparket, der for nyligt fik nyt liv ved en slibning, stråler hver eneste istandsættelse som en forlængelse af husets personlighed. I stueplan har I entré, bryggers, gæstetoilet med gulvvarme og det mest vidunderlige opholdsmiljø i en vinkel med både stue, samtalekøkken, alrum, brændeovn og direkte udgang til terrassen. Store vinduespartier sørger for, at udsigten, uanset hvor I befinder jer - er rigtig god.
Dertil kommer en førstesal med mulighed for fire regulære, gode værelser, et smukt badeværelse fra 2018 med gulvvarme og et lille walk-in closet. Der er desuden et uudnyttet loftsrum, som utroligt nemt vil kunne indrettes som hems.
Manbjergvej ligger perfekt i forhold til alle Skødstrup/Løgtens goder: daginstitution, supermarked, skole og letbane kan nås til fods, mens I har under en halv time til centrum af Aarhus.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her