Velkommen til denne dejlige villa med plads til hele familien, beliggende i et roligt villakvarter tæt på alt. Stueplan er indrettet med køkken-alrum, en skøn stue, tre rummelig værelser og to badeværelser. Dertil råder ejendommen over en rigtig god kælder med mange anvendelsesmuligheder som bl.a. teenage-afdeling eller hobbyrum, det er kun fantasien som sætter grænser. Boligen ligger placeret på en let skrånende grund, hvilket giver en fantastisk udsigt når familien samles til middag i køkken-alrummet og ikke mindst boligens tilbygning fra 2019.
Huset er lavet med moderne løsninger hele vejen rundt, som understreges af gennemgående gulve og ovenlysvindue i gangen og på det ene badeværelse. Køkkenet er et Svane køkken fra 2011 med et minimalistisk udtryk. Med de franske døre bliver I lukket ind i en gennemført, højloftet stue med akustiklofter, hvor brændeovnen og den rå murstensvæg giver rummet personlighed og charme. De brede vinduespartier mod sydøst giver en betagende udsigt. I husets master bedroom er der et tilhørende badeværelse og en udgang til en lille terrasse. Dertil finder i endnu et badeværelse i stueplan udført i samme stil, som det andet. I kælderen med egen indgang, er der mange gode anvendelsesmuligheder, hvor I også finder det tredje badeværelse, et køkken som nemt kan genetableres til bryggers og 3 gode disponible rum, samt et mindre depot rum, som kan udnyttes til netop jeres behov.
Udearealet byder på en flot træterrasse, der blev opført sammen med tilbygningen, med plads til at skabe hyggelige udemiljøer. Ved indkørslen til grunden er der holdepladser samt en garage.
Ejendommen hører hjemme i et roligt område af Skødstrup, som stadig ligger i gå eller cykelafstand til hele byen. Det trygge nabolag ligger i umiddelbar nærhed af legeplads og Fakta, mens børnene har nem adgang til skolen på 5 min på cykel. Motorvejen tilgås nemt og hurtigt, så der bare er 20 minutter til Aarhus.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her