På Lemmervej 5 inviterer vi jer indenfor i en spændende villa - et fantastisk unikum fra 1996, som er flot moderniseret de seneste seks år, så det i dag fremtræder i overordentlig flot stand og er lige til at flytte ind i.
Lemmervej er beliggende i vaskeægte landlige omgivelser, hvor naturen er i højsæde og hvor alt ånder fred og ro. Den fredfyldte idyl understreges med åbne marker og frodige skovarealer, der breder sig som jeres nærmeste naboer og indbyder til et dejligt friluftsliv. Lige udenfor matriklen kører skolebussen direkte til Skørring, hvor I også finder den nærmeste institution. De daglige indkøb klares i Lime, og hvis I trænger til at mærke byens liv, så er der ca. 20 minutter til Aarhus og Randers.
På adressen står det unikke byggeri fra 1996, som løbende er moderniseret siden 2015. Taget er udskiftet og der er lavet ny kloakering i 2015, og i 2018 er vinduerne delvist udskiftede. Indendøre er der lavet nyt badeværelse i 2015/2016, entreen og trappen er renoveret i 2019 og pillefyret fra 2006 er renoveret i 2020.
Ejendommen skaber straks blikfang med sin bjælkehytte-charme og fine ydre, som giver en rigtig god forsmag på det hjem, der gemmer sig bag hoveddøren. Her breder huset sine 211 m2 over to etager med åbne niveauer, som skaber en helt fantastisk loftshøjde og atmosfære i hjemmet. Værelsesafdelingen består af to soveværelser, et stort disponibelt rum og tidligere nævnt nyere badeværelse med spabad og separat bruseniche på 1. salen. Imens er stueplan dedikeret til hjemmets leverum; en kæmpestor stue med brændeovn og en fantastisk loftshøjde samt et gæstetoilet med vaskefaciliteter og et super lækkert køkken fra HTH, som vidner om den gode kvalitet, der er gennemgående i huset. Stuen giver rig plads til familielivet, gæster og fester, ligesom at køkkenet indbyder til fælles madlavning og hyggelige stunder omkring den store kogeø, som binder hele rummet sammen og skaber rammerne for det samtalekøkken, som vi alle drømmer om.
Her er der med andre ord plads til livet - inde såvel som ude, for ejendommen har en stor veranda, fantastiske terrasser og en 1430 m2 stor grund, som indbyder til livsnyderi, børneleg, afslapning og hygge under åben himmel.
En ejendom som denne skal opleves med egne øjne, så kontakt os allerede i dag for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.