Storegade 4 byder velkommen med åbne arme. Her er en villa, der både kan være det ideelle hjem for en familie, førstegangskøbere og enlige forældre, der trænger til frisk luft og masser af plads til udendørs fornøjelser. Med gode naboer til alle sider og en indflytningsklar indretning er der ikke noget at klage over!
Placeret i Pindtsrups lokalsamfund helt centralt på Djursland er naturen hovedrolleindehaver til alle sider, og I får den landlige idyl. Samtidig er hverdagen lige til at gå til, da Pindstrup by kan tilbyde både skole, daginstitution, idrætsforening, forsamlingshus og indkøbsmuligheder, mens det stærke lokalsamfund også er til at tage og føle på. Kort sagt er det en by, der henvender sig til de fleste - endda pendlere kan godte sig midt i smørhullet, med mulighed for at pendle til både Rønde, Randers, Grenå, Ebeltoft og Aarhus.
Huset dateres helt tilbage til 1898 og er løbende blevet vedligeholdt, så det matcher en moderne families standarder. Eksempelvis er belægning og indhegningen splinternyt; en have, som ligger væk fra vejen og altså både er privat og aflukket, hvor børn og hunde kan rende rundt i absolut tryghed. Plænen er nem at holde og I kan nyde solen fra den vestvendte fliseterrasse.
Selve boligarealet består af en underetage med to entréer, to stuer, køkken, badeværelse og bryggers, mens overetagen med en stor repos, to værelser og endnu et badeværelse. Dertil indeholder ejendommen også en garage samt udhus.
Også indvendigt er det tydeligt, at der er lagt kærlighed og tanker bag hvert enkelt modernisering. Gulv og køkken blev skiftet i 2015, som nu præsenterer sig helt i tråd med den nordiske minimalisme og gulvvarme stort set overalt. Overetagen fik den helt store tur i 2010 med bl.a. ny kvist, renoveret kvist og delvist nye vinduer.
Fra start til slut præsenterer huset sig som et hjem - ganske enkelt. Det fine køkken er udstyret med alt i hårde hvidevarer, så madlavningen går let som en leg, mens det rummelige bryggers både står klar til at modtage snavsetøj og mudrede gummistøvler. Med to regulære værelser og en repos, der nemt kan fungere som hjemmekontor, er det bestemt et hjem, der kan lidt af det hele.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.