Det er ikke blot indretningen af denne dejlige villa, som tilhører den familievenlige kategori. Beliggenheden på et lukket vænge i Silkeborg bidrager nemlig mindst lige så meget til at skabe de trygge og rolige rammer, hvor familielivet kan trives i bedste velgående. Som nærmeste nabo til baghaven venter et skovareal med en lille sø, som I endda får kig til fra husets første sal, når bladene falder af træerne. Skønne gå- og løbeture i naturen kan således let blive en fast integreret del af hverdagen, og takket være kvarterets veludbyggede stisystem er der også særdeles let adgang til alle hverdagens øvrige indslag. Lige for enden af vejen finder I eksempelvis stien, som kan føre såvel store som små trygt til de lokale skoler og pasningsmuligheder, og endnu tættere på venter de nærmeste indkøbsmuligheder i form af Fakta og Silkeborg Slagteren. Centrum af byen kan I cykle til på under ti minutter, og for familiens pendlere vil den lette adgang til motorvejen bestemt også tælle som et plus i hverdagen. Ejendommen har en god, gennemtænkt indretning med tre værelser og et badeværelse på førstesalen, mens stueplan byder på fine rammer om den fælles hygge med sine to store stuer, som ligger en suite. I stueplan får I også endnu et badeværelse ved entréen, et lyst og nydeligt køkken samt et godt ekstraværelse ved trappen til førstesalen, som oplagt kan anvendes til eksempelvis kontor eller legerum. Som yderligere en bonus er her ud over de 142 boligkvadratmeter en god kælder, der bidrager med 85 kvadratmeter. Her venter blandt andet et viktualierum og et vaskerum med egen udgang, og dertil kommer flere gode ekstrarum med mange anvendelsesmuligheder. Haven ligger som en ganske uforstyrret oase bag huset, og da den er meget overskuelig at holde, kan I glæde jer over at kunne nyde langt det meste af fritiden i solen på terrassen – eller med en venskabelig dyst på petanquebanen.
Kunne I tænke jer at se nærmere på såvel den dejlige have som boligen og beliggenheden? Så tøv ikke med at kontakte os og bestille en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.