Ønsker du en indflytningsklar 1 plansvilla i et af Silkeborgs mest attraktivt områder - Så er villaen her.
Den er beliggende midt i Balle med cykelsti til skole, sport og daginstitution. I hele området er der stisystem, så børn kan færdes trygt. Inden for en kort radius er der flere forskellige dagligvarebutikker og kort afstand til busstoppested og centrum. Fra villaen har du også kun få minutters kørsel til motorvejen til Århus og Herning.
Villaen har et moderne udtryk med pudset facade, træ/alu vinduer, zink på stern og flot mat sort tegltag. Indvendig er den moderne i indretningen uden spildplads og i tidsløse materialer. Den er løbende renoveret og gennemgik en total renovering i 2010. Den fremstår yderst moderne med smukke lysindfald og gode loftshøjder, der giver en god rumfornemmelse. Villaen er delt op i en voksen- og børneafdeling og har samtidig et stort fælles køkken alrum, i åbent forbindelse til stuen som er husets hjerte. Her er loft til kip med troltex loft, så du både har en skøn rumfornemmelse og en fantastisk akustik med 4 ovenlysvinduer, der kan reguleres via fjernbetjening og som lader masser af det skønne dagslys strømme ind.
Fra forhaven træder man ind i huset pæne entre. Fra entreen har du adgang til soveværelset, som har eget badeværelse med bruseniche og væghængt toilet. I badeværelset er der desuden forberedt til evt. badekar. Husets leverum er det store køkken/alrum. Køkkenet er et flot hvidt HTH køkken. Køkkenet er elegant integreret i rummet uden at tage alt for meget opmærksomhed, med god plads til madlavning og mulighed for at børn eller gæster kan være med undervejs. Fra køkkenet har du adgang til børneafdelingen med 2 værelser samt badeværelse med brus, der er holdt i tidsløse materialer. Hertil kommer bryggerset med masser af bordplads og mulighed for opbevaring samt en vaskesøjle. Fra bryggerset er der adgang til stor isoleret disponibelt rum, som har mange anvendelsesmuligheder med både varme og ovenlysvindue. Der er gulvvarme i hele huset med undtagelse af de 2 børneværelser og det disponible rum.
Ligesom villaen fremstår udenomsarealerne yderst velpassede. Her er skabt et dejligt lukket gårdhavemiljø, der er belagt med fliser og delvist overdækket. Her er godt med læ der forlænger sommeren og man kan sidde fuldstændig uforstyrret. Derudover er der anlagt en stor græsplæne med plads til leg og fysisk aktivitet.
Ring og aftal tid for en fremvisning af denne skønne villa.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.