Er du på udkig efter et lyst og velholdt hus med en optimal pladsudnyttelse? Og er hverdagens praktik og logistik en vigtig prioritet, når vi taler om beliggenhed? Så kan du godt finde læsebrillen frem med det samme! Med denne villa, der ligger i den lille by Resdal kun syv kilometer nordvest for Silkeborg, får du nemlig begge dele i én og samme boligpakke. Overalt fremstår villaen lys og indbydende, og der er ingen spildsplads på de ialt 112 m2. Boligen passer perfekt til singlen eller parret, men også en lille familie på fire vil kunne falde til. Foruden forældresoveværelset er der nemlig to børneværelser, som naturligvis også kan bruges som gæsteværelse, hobbyrum eller kontor. Ejendommen ligger for enden af en lukket vej kun 100 meter fra nærmeste busstoppested med ruteforbindelser mod Silkeborg, Viborg og Kjellerup. Tager du derimod bilen, kan du nå til Silkeborg på under ti minutter via Viborgvej. På fem minutter kan du i øvrigt nå ud på motorvejen mod Aarhus og Herning. Skole, supermarked og idrætsfaciliteter finder du altsammen i nabobyen Skægkær små to kilometer væk. Huset blev oprindeligt opført i 1971, og da det gennem årene er vedligeholdt løbende, er standen rigtig fin. Blandt andet er taget blevet renoveret, og både terrassedøren og stort set alle vinduerne er skiftet. Som en ekstra god detalje er der i øvrigt blevet åbnet op mellem stue og køkken, så der er skabt mere luft og rigeligt med plads til samtaler på kryds og tværs i opholdssektionen. Badeværelset har både badekar og bruseniche samt behagelig gulvvarme under fliserne. Samtidig har bryggerset egen indgang og alt hvad i behøver af hvidevarer – herunder vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine og fryser. Til sidst skal det fremhæves, at entréen er dejligt rummelig, mens forældresoveværelset har praktisk, indbygget skabsvæg. Udenfor venter en 674 m2 grund med en lukket og nemt holdt have, et stort, solrigt fliseareal samt en carport med tilhørende lille værksted, der også kan rumme cykler og havemøbler. Ring til os allerede i dag, og bliv klogere på, om dette er huset for dig.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.