Det bliver nok ikke mere familievenligt og naturskønt - på samme tid - end tilfældet er her på Blegsø Banke 59 i Voerladegård.
Det naturskønne er helt tæt på i form af et engstykke for enden af det lille vænge, som sammen med det uberørte fællesareal I har som nabo, giver masser af lys og luft omkring jer. Dette grønne fællesareal har I den skønneste udsigt til fra det store samlingsrum, som køkken/alrum og stue udgør. Her kan øjnene få lov at vandre og når I sidder og nyder denne udsigt, kan I komme helt i tvivl om I overhovedet har naboer.
Det har I selvfølgelig, og kvarteret rummer mange legekammerater til børnene, som samtidig får det meget nemt med kort skolevej og gode fritidstilbud. Desuden byder Voerladegård på daginstitution samt en meget aktiv lokalforening, som står for fællesspisning, koncerter og andre aktiviteter i byens forsamlingshus.
Den moderne og velindrettede villa har direkte indgang fra den integrerede, dobbelte carport til entré, gang og bryggers. Her er desuden badeværelse og det første af husets værelser. Herefter åbnes op til det nævnte køkken/alrum og stue, som med sine store vinduespartier giver masser af lys foruden den skønne udsigt, som vi indledte med at fortælle om. Endelig er her endnu et værelse samt en forældreafdeling med soveværelse og tilhørende badeværelse. Fra soveværelset er der udgang til en lille terrasse. Der mulighed for at etablere et ekstra værelse ved at ændre på entré (se alternativ plantegning).
Alle rum forkæler jer med ekstra loftshøjde og en skøn atmosfære. Samtidig er her anvendt lyse, vedligeholdelsesfrie løsninger og materialer overalt, så det er ikke en bolig, der vil kræve ret meget af jer.
Det samme gælder udenfor, hvor den nemme have og terrasse vender helt rigtigt mod syd og vest. Dermed har I praktisk taget heldagssol i det skønne uderum, som have og terrasse tilsammen udgør.
Den korte afstand til blandt andet Skanderborg, Ry og Brædstrup er med til at skabe en nemmere hverdag, hvilket også busforbindelserne bidrager til.
Mød os på Facebook~
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse