Midt i den skønneste natur – og alligevel med kort afstand til alt det vigtige – ligger denne store, hyggelige og spændende ejendom. Den er opført i 1920, totalrenoveret (bl.a. med hulmursisolering) i 1980 og byder på i alt 153 m² bolig, 38 m² kælder og hele 4.267 m² naturgrund.
Med kig til åbne marker, Illerup Å i baghaven og en have, som ofte gæstes af både fasaner, harer, egern og andet dyreliv, er det nogle skønne omgivelser I her kan få. Desuden er der kun kort afstand til skoven og til søerne omkring Skanderborg. Køber skal være opmærksom på, at ejendommens have ligger ud til Skanderborgvej.
Boligen er i 3 plan med stueplan bestående af entré, badeværelse, udestue med udgang til stor terrasse med flot kig og nedgang til have. Køkken, spisestue med brændeovn og en stor og lys stue med en hyggelig, indmuret pejs. Fra gårdspladsen er der nedgang til dejlig lukket gårdhave. Med alle muligheder for at fyre med træ fra jeres egen grund og det nye Vølund jordvarmeanlæg fra 2019 kan I spare godt på varmeudgifterne.
Kælderen rummer stort og praktisk vaskerum, badeværelse og et disponibelt rum med stort skydedørsskab. Endelig er her 1. salen, som rummer repos, badeværelse, soveværelse og 3 værelser. Fra soveværelse og det tilstødende værelse er der udgang til en udsigtsaltan, hvorfra I har det flotteste vue udover haven og naturen omkring jer.
Køber må forvente udgifter til moderniseringer.
Ejendommen har også nogle gode udbygninger. Her er en stor, muret bygning i 2 etager, hvor overetagen og en del af underetagen er renoveret i 2001. Udover praktisk værksted og opbevaringsrum giver de regulære rum rigtigt mange anvendelsesmuligheder, f.eks. pladskrævende hobby, en gårdbutik eller måske dyrehold. Endelig er her den gamle staldbygning, som også rummer god plads og mange muligheder.
De skønne omgivelser til trods, så har I kun kort afstand til byen; Skanderborg Station tager det kun 12 minutter at nå på cykel, byens mange gode og spændende butikker er mindre end 5 minutter væk i bil og bussen til bl.a. Ry og Skanderborg går lige forbi ejendommen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.