Der gøres opmærksom på, at de 10 m² bolig der er oplyst ikke findes på ejendommen - men pga. systemmæssige årsager, skal der oplyses et boligareal.
Lige ned til Ringkloster Å i nogle ualmindeligt naturskønne omgivelser ligger disse unikke, historiske ladebygninger. Bygningerne er opført på en ældre klosterruin - Ring Kloster.
Den ene bygning er fredet og der foreligger derfor nogle krav i forhold til materialeanvendelse, vedligeholdelse og stand. Samtidig skal der søges om tilladelse, hvis man ønsker at ændre på bygningernes form og udførelse. Den anden bygning har en bevaringsværdi på 4.
Der er tale om to længer med henholdsvis stald og lade, og de fremstår med mure i kampesten, pudset sten og bindingsværk.
Bygningerne har masser af plads til forskellige formål. De har senest været anvendt til opmagasinering, hvilket også er oplagt fremadrettet, men her er også mulighed for at drive erhverv, og de spændende bygninger vil helt givet tilføre en sjæl og stemning, uanset, hvad du vælger at bruge dem til.
Med et jordtilliggende på 1.436 m² umiddelbart på den anden side af vejen kommer det samlede areal op på 6.865 m². En del af dette støder ned til åen, hvor der er fine fiskemuligheder. Ligeledes helt tæt på har I Skanderborg Sø, mosen og de åbne marker.
Den perfekte beliggenhed med kort afstand til Skanderborg, Aarhus og Horsens giver også flere muligheder, hvis I f.eks. er flere, der vil gå sammen om bygningerne. I eksempelvis et laug vil I kunne skabe nogle spændende rammer for jeres aktiviteter som endda kan få et præg af både historie og bæredygtighed i de flotte, gamle bygninger.
Ejendommen sælges for Freja Ejendomme, statens ejendomsselskab.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.