Villaen er beliggende i rolige omgivelser, i et populært kvarter med grænse ud til det meget smukke og naturskønne Nørrestrand. På få minutter er du således på en herlig vandre-/ eller cykeltur langs vandet mod sundet og fjorden. Naturen kommer ikke tættere på, end når rådyrene går tur igennem haven, eller hvis uglen kigger forbi. I dette attraktive område ligger også skole, idrætsplads, daginstitutioner og flere gode indkøbsmuligheder. Du er ligeledes tæt på Horsens centrum og midtbyen.
Villaen er renoveret, moderniseret og istandsat med kvalitetsmaterialer og med respekt for originale detaljer og har løbende gennemgået den store renovering og er meget velholdt. Her kan nævnes at, taget er skiftet og isoleret med papiruld, alle vinduer og døre er skiftet - træ/træ vinduer, stort og smagfuldt badeværelse fra 2009, Skønt nyt køkken/alrum fra 2021 og nyere altan fra stuen med udsigt over Nørrestrand. Der er gulvvarme i hele stueetagen med rumopdelt varmestyring fra 2021 - ligesom der er lagt egetræsplankegulve i hele stueetagen også i 2021. Når du træder ind af døren, mødes du af en dejlig lys entré, som forbinder husets 2 plan. Det store køkken/alrum og stue i et er med masser af lys fra store vinduespartier og moderniseret med respekt for husets oprindelige stil. Der er udgang til to dejlige altaner, hvor udsigten til haven og Nørrestrand kan nydes. I entréen har du et fint gæstetoilet, og nedgang til en værelsesgang, hvorfra du finder det store badeværelse med bruseniche og skabsplads, et stort og lyst soveværelse og et godt stort børneværelse. Underetagen er indrettet med et værelse(har oprindelig været 2 værelser hvilket nemt kan genetableres) og stor stue med udgang til terrasse og haven, et disponibelt rum, som i dag bruges som vinrum, et viktualierum og bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler og endnu et gæstetoilet. Kælderen er med askeparketgulve, undtaget gangareal og lille gæstetoilet som er med nye klinker fra 2022.
Haven er et kapitel for sig selv. Her får du måske Askevejs flotteste have. Den er parklignende, velholdt og rigtig hyggelig. Her er nyere trappe mellem indkørslen og haven, flisebelagt sti rundt om huset, skur til opbevaring af haveredskaber, plæneklipper mm. Der er flere gode terrasser, udendørs pejs og meget, meget mere. Her er god plads til leg og aktivitet eller bare afslapning og hygge, imens du nyder stilheden og udsigten til Nørrestrand. Huset fuldendes af en fin indkørsel og carport, hvor der også er et redskabsrum til cykler mm.
Et hus som dette, skal du lede længe efter.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse