Villaen her ligger på en blind vej i et lukket område, hvor børnene selv kan gå og cykle i skole. I området er der tillige flere pasningstilbud, legeplads, boldbaner og grønne områder. I kommer også til at bo tæt på byen og storcenteret med Bilka og de mange handlemuligheder. Derudover er der et stort udvalg af dagligvarebutikker i nabolaget.
Her får I en virkelig dejlig villa, der er renoveret i flere omgange siden 2012, hvor man startede med at skifte vinduer og døre samt skifte træværk ud med vedligeholdelsesfri plank. I 2015 skete der en mere omfattende renovering, hvor der bl.a. blev opsat nye lofter med dampspær, der blev efterisoleret på loftet, væggene blev fuldspartlet og der blev lagt nye gulve. Men, det slutter ikke her for i 2019 blev bryggerset udvidet og fik gulvvarme, det ene badeværelse blev istandsat, der blev lagt ny indkørsel og ny terrasse, ligesom der blev installeret et nyt fjernvarmeanlæg og kloakken blev separeret.
Så her får I en villa, der er lys og moderne, og hvor der er sket flere istandsættelser, så I kan flytte direkte ind. Planløsningen byder på et dejligt lyst køkken med hvide fronter, der ligger ved siden af det flotte nye bryggers, der har mange skabe med opbevaringsplads. Fra køkkenet er der indgang til spisestuen med udgang til en sydøstvendt terrasse. I denne del af villaen ligger også den pæne entréindgang, 2 værelser og to badeværelser, begge med bruseniche og det ene endda med badekar.
Den anden del af villaen består af en skøn opholdsstue med indgang til et soveværelse, der har udgang til en vestvendt terrasse. Endelig kan man gå ud i en skøn udestue, hvor lyset strømmer ind af de mange vinduer, og hvorfra man kan sidde og holde øje med eventuelle legende børn i haven.
Haven er lukket helt af, så her får I en privat have med plads til både afslapning og leg. På den store terrasse er der også god plads til både havemøbler og liggestole m.m. Til villaen hører en carport med et stort redskabsrum.
Så er I en børnefamilie, så er denne villa et rigtig godt bud på jeres kommende bolig.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.