I et yderst populært område med den smukke Nørresø til den ene side og med Granadaskoven til den anden, ligger Fennebakken og dette lyse og imødekommende rækkehus i to plan fordelt med hele 138 kvm. Fra huset er der kort og let adgang til naturen med gode vandre-, løbe- og cykelruter lige uden for døren.
Derudover er der i det nære miljø daginstitutioner, skole, sportshal, aktivitetscenter, bibliotek og gymnasie m.m., der alt sammen kan tilgås via sikre og trygge stier. Der er kort gåafstand til bussen samt til flere indkøbsmuligheder. Der er her tale om et kvalitetshus, der er fuldmuret og opført i gode gedigne materialer. Her er sket en løbende vedligeholdelse og huset er i en pæn stand.
Man bydes velkommen i en entré med praktiske røde teglklinker og indbyggede skabe til opbevaring. Der er videre indgang til et praktisk bryggers med grovkøkken, skabe og plads til vaskefaciliteter samt et lyst soveværelse og et rummeligt badeværelse med bruseniche.
Fra entréen går man videre ind i et hyggeligt køkken-alrum og stue, der består af et pænt og velholdt køkken i åben forbindelse med en opholdsstue. Her strømmer lyset ind fra flere sider, og der er en halvmur, der på fin vis giver et rum i rummet, hvor man kan lave mad og spise sine måltider samtidig med at man kan underholde de, der opholder sig i alrummet.
Der er videre udgang til en skøn lukket og flisebelagt terrasse og en overkommelig flot anlagt have. Via en trappe i stuen kommer man op på førstesalen, der består af et repos samt et værelse og en stor stue (endnu et værelse) med gode lysindfald.
Foran huset er der etableret en pæn forhave med dekorative buske og små træer, der giver farve til uderummet hen over årstiderne, hvilket også gælder i haven på bagsiden. Her er ligeledes opført en carport og et skur, hvor man i læ heraf ugeneret kan sidde og nyde morgensolen. Huset her henvender sig både til dig, der alene, jer der er et par, og jer, der er en lille familie. Vil I se og høre mere, så tag kontakt til os, vi sidder klar ved telefonen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.