På en af de attraktive adresser på Guldfaxevej nær Nørresø ligger denne flotte villa i to plan. Den er opført i 1961 i to plan plus en kælder med en indbygget garage. Vejen er en stille og rolig villavej, og området er naturskønt. Her er ikke langt ned til søen, som man også har udsigt til både fra vejen, grunden og villaen. I det nære miljø er der pasningsmuligheder, skoler, Katedralskole, idrætsfaciliteter og indkøbsmuligheder, ligesom turen til Nørremølle Enge, Nørresøbadet og midtbyens faciliteter ikke tager lang tid.
Der er sket en løbende vedligeholdelse af villaen og den fremstår lys og indbydende. Af de foretagne istandsættelser kan fremhæves nyt tag og etablering af førstesal i 2000, udskiftning af køkken i 2008 samt udskiftning af badeværelse på førstesal i 2011, hvilket kun er et udpluk af de foretagne istandsættelser. I stueplan venter der en hyggelig stue med udgang til en sydvendt og solrig terrasse samt et pænt køkken og indgangspartiet, hvor der ligger et lille bryggers med plads til vaskefaciliteter, et badeværelse med bruseniche samt et stort soveværelse og et kontor/værelse.
Drømmer I om at få et stort køkken-alrum er det en god mulighed her. I stuen fører en trappe op til førstesalen, hvor man træder op i en stemningsfuld stue med en brændeovn, der bidrager til den gode stemning. Der er gode lysindfald fra syd og et et stort vinduesparti med en fransk altan mod øst, og her kan I nyde en åben og billedskøn udsigt ud over området ned til Nørresø. På etagen er der tillige et stort værelse, der kan deles op i to og et lækkert badeværelse med mange skabe med opbevaringsplads. Uden for venter en skøn lukket have med et privat uderum. Her er primært græsplæne og gode terrasseområder, hvor man kan finde sol, skygge og læ, ligesom man kan nyde den flotte udsigt med kig til Nørresø.
Til villaen hører en nyere carport fra 2009 med et indbygget udhus på 11 kvm. Vi glæder os til at vise jer denne skønne bolig og ikke mindst den fantastiske udsigt, som kan blive jeres.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her