Drømmer I om at bo en sjælfuld bolig med masser af stemning, unikke detaljer og mange gode kvadratmeter, at indrette jer på, så kan denne velbeliggende villa mellem Digterparken og Nørresø måske være et bud på en bolig til jer. Beliggenheden er optimal tæt på centrum, kort til børnehave, skole og gymnasium, fritidsaktiviteter, Nørresøbadet og den hyggelige Digterparken, der er et dejligt sted for alle aldre med grønne friarealer og legeplads m.v.
Den rummelige villa har hele 176 velindrettede og lyse kvadratmeter fordelt ud på et stueplan og en førstesal. Hertil kommer en istandsat og brugbar kælder med flisegulve, et stort praktisk bryggers, et toilet, et viktualierum og et stort disponibelt rum med mange anvendelsesmuligheder. Der er sket en løbende istandsættelse og vedligeholdelse så villaen fremstår meget flot og velholdt. Indretningen er funktionel og praktisk, da man i stueplan har de hyggelige og stemningsfulde fællesrum, der alle er badet i det skønne dagslys og mange vinduer, der lukker det grønne inden for. Her finder vi et stort spisekøkken med videre indgang til de to stuer en suite, der er adskilt af en smuk fransk dør.
Fra den ene stue er der udgang til en terrasse. En smuk åben trappe fører op til den charmerende førstesal, der har fritlagt bjælker og lofter i kip. Her træder man op på et repos, der giver adgang til et badeværelse med bruseniche, 2 værelser og et rummeligt soveværelse med indbyggede skabe og udgang til en tagterrasse. Den hyggelige stemning er ført med udenfor, hvor man kan indtage terrassen og sidde og nyde uderummet i private rammer.
Haven består primært af en flot græsplæne med enkelte bede og dekorative træer og buske. Her er ligeledes opført et drivhus, hvor de grønne fingre kan få frit spil samt et stort udhus med opbevaringsplads. Foran boligen er der anlagt en flot flisebelagt indkørsel, der fører ind til garagen og trappen op til hoveddøren.
Denne bolig er til jer, der gerne vil bo godt med gode udfoldelsesmuligheder nær alle hverdagens vigtige faciliteter.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.