For enden af en rolig, lukket vej i Overlund, finder vi denne store villa med veludnyttede niveauforskelle og baghave ud mod marker. Fra boligen er der under 500 m til Overlund Skole, børnehave og Overlund Hallen, hvor man kan dyrke en masse forskellige fritidsaktiviteter. I kommer også til at bo tæt på indkøbsmuligheder, med under 1 km til Netto. For enden af vejen, er der desuden en sti som fører forbi grønne arealer ud mod Viborg Golfklub.
Udover boligens 145 kvm, har villaen en udestue på 16 kvm og en 42 kvm stor kælder, så der er altså masser af plads til hele familien. Boligen har blandt andet fået skiftet vinduer og døre i 2017, fået ny gang samt fået skiftet trappen og plankeværket op til hoveddøren.
Boligens stueetage rummer en afdeling med to store værelser, hvoraf det ene har praktisk indbygget opbevaring skjult bag skydelåger. Her finder vi også et badeværelse med toilet, brus og indlagt gulvvarme. Boligens rummelige køkken har fyldningsfronter i træ, plads til et spisebord og åbner op mod den ene stue. Stuen er dejlig lys, grundet det store vinduesparti med terrassedør ud mod udestuen. Udestuen har gulvtæppe og vinduer ud mod forhaven med små træer og buske. Et par trin ned fra stuen, ligger endnu en stue, med udgang til terrassen i baghaven, samt endnu et stort værelse.
I boligens kælder finder man et rum med plads til vaskesøjle og opbevaring, et toilet samt et stort disponibelt rum som eksempelvis kan indrettes til hobbyrum eller opbevaring.
Niveauforskellene på grunden giver et skønt, ugeneret uderum på begge sider af boligen. I den lukkede baghave er der anlagt en sydøstvendt terrasse, der er afskærmet af en lille hæk, samt græsplæne med plads til leg. Foran boligen er der anlagt en stor forhave i sten, som ligger helt privat, gemt bag en hæk. Her er der prydet med lidt buske og små træer og skabt små oaser til blandt andet spiseplads og grillområde. Der er desuden lavet et lille hævet terrasseområde ved siden af hoveddøren. Med mange kvadratmeter, en rolig placering og et ugeneret uderum, er denne bolig ideel til familien.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.