I et stille og lukket vejsystem med cykelsti til skole, hal, pasningstilbud og dagplejemødre ligger denne velholdte villa, der er opført i 1993 og tilbygget i 1998, så I får her 175 rummelige kvm at indrette jer på. Villaen ligger godt placeret med udgang til en af områdes legepladser og grøn fælles områder, som vedligeholdes af den velfungerende grundejerforening.
Her er et godt socialt fællesskab, og det er et rigtig trygt børnemiljø. Området har alt, hvad I behøver og kun ca. 500 meter til indkøb. Derudover er der heller ikke langt til der, hvor Ny Overlund Skole kommer til at ligge inden for de kommende år. Kan I lide at opholde jer i naturen, skal kan I også glæde jer til at bo ca. 1 km fra golfbanen og det skønne naturområde i forbindelse hermed.
Der er sket en løbende vedligeholdelse af boligen, men der er ikke sket udskiftning af køkken og badeværelser m.m., så her er gode muligheder for at tilsætte jeres eget præg med god samvittighed. Planløsningen er god og den passer helt perfekt til jer, der er en børnefamilie. Her er de samlende rum det lyse køkken-alrum og den dejlige opholdsstue.
I alrummet strømmer lyset ind af glaskarnappen, og der er udgang til en stor delvist overdækket terrasse. I denne del af villaen ligger også en forældreafdeling med et soveværelse med indbygget skab, et badeværelse og entréindgang. På den modsatte side af køkken-alrummet ligger en afdeling med et stort værelse samt et meget rummeligt bryggers med indgang til to værelser og et badeværelse.
Udenfor venter der jer en hyggelig have, der primært består af græsarealer omgivet af hæk. Her er også få dekorative buske og træer samt et æbletræ. Ved bryggersindgangen er der et overdækket areal, hvor I kan nyde morgensolen, Mens aftenssolen kan nydes på den overdækket terrasse, eller bagerst i havne omkring bålstedet.
Til villaen hører også et haveskur samt en Carport med medfølgende integreret redskabsrum. Med andre ord er denne skønne villa det oplagte valg til børnefamilien, der gerne vil bo i trygge omgivelser i et stort dejligt hus med en lukket have.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.