Hvis I er en børnefamilie, så er denne familievenligt indrettede villa måske noget for jer, og den passer også godt til jer, der er et par, som ønsker lidt ekstra plads og en overkommelig have. Her kommer I til at bo i et af de sidste huse på en stille og rolig blind vej, hvor det er trygt at færdes uden nogen nævneværdig trafik. Her kan børnene via stisystemer komme ned til skolen, og i gåafstand er der flere børneinstitutioner. Ved skolen ligger tillige hallen med boldbaner, og i området er der grønne friarealer med legeplads. Derudover er flere gode indkøbsmuligheder og off. transport tæt på. Med en super beliggenhed på plads, kan vi kigge nærmere på denne hyggelige villa, der er opført i 1978. Den er løbende vedligeholdt og for ca. 1 ½ år siden blev der isat nye vinduer i værelserne og lagt nye gulve i køkkenet, gangen, værelserne og stuen. Derudover er der installeret en ny varmeveksler og der er sket separation af kloak- og spildevand, så den udgift kommer ikke her. Indretningen er god og gør familielivet lidt nemmere. Fra det ældre, men funktionelle JKE Design køkken fra 1990erne er der er kig ud til haven, så man kan holde øje med børnene, mens man laver mad. Ved siden af køkkenet ligger et ældre praktisk bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler. Villaens stue er lys og indbydende, da de store vinduer lukker godt med lys ind. Der er udgang til en sydvendt terrasse, der har sol fra middag og resten af dagen. På den modsatte side af villaen er etableret et hyggeligt gårdhavemiljø med morgensol og et drivhus, hvor der kan dyrkes agurker og tomater til madpakken. Fra stuen er der udgang til værelsesafdelingen. Her er et soveværelse og 2 børneværelser samt et ældre badeværelse, der har en god størrelse med både bruseniche og badekar. Uderummet er hegnet fuldstændig ind, så her kan I trygt sende både børn og dyr ud i haven for at lege. Haven er primært udlagt med græs og terrasseområder. En dejlig bolig, der ligger i et roligt og trygt område, og hvor der fortsat er mulighed for at sætte sit eget præg, hvis man ønsker det.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.