Med en beliggenhed som denne kommer I til at bo i et trygt og hyggeligt villakvarter, hvor I både er tæt på søerne, skole, pasningstilbud, idrætsfaciliteter, indkøbsmuligheder, golfbanen og den smukke natur. Alt er bundet sammen af velanlagte stisystemer, der også fører jer ind til midtbyen på ingen tid.
Her er tale om en villa, der har gennemgået noget af en forvandling fra 50er villa til en lys, moderne bolig fyldt med med sjæl og charme, da man under istandsættelsen har haft stor respekt for villaens oprindelige alder, og dermed har været interesseret i at skabe en bolig, der lever op til den moderne families krav, og samtidig omfavner familien og skaber den tryghed, der er så vigtig i hverdagen.
På den stille vej er det nemlig helt trygt at sende børnene ud på egen hånd ligesom haven er lukket, så her kan børnene også opholde sig i trygge rammer. Naboskabet er godt og her ved at ske en udskiftning til unge børnefamilier Den omfattende renovering begyndte for ca. 13 år siden, og den stod på i 4 år.
Her har man opnået en stemning af nybyg med brug af lækre tidløse materialer. Her er gået grundigt til værks med nyt tag, ny kvist, nye vinduer, hulmursisolering, nye badeværelser, nyt køkken, opgravning af kældergulv og nylægning af gulvvarme og senest for 1 år siden er facaderne malet.
Planløsningen byder i stueplan på et flot køkken, 2 stuer en suite med brændeovn og udgang til en stor terrasse samt et værelse med indgang til et badeværelse med dobb. vask og bruser samt en flot lys hall, hvor I kan tage imod jeres gæster.
Via den smukke svungne trappe i hallen kommer man op på førstesalens store repos, der ligger i åben forbindelse med en stue med en kvist. Her er forberedt til at sætte en væg op, så man kan lave et stort værelse. På etagen ligger allerede et værelse og et badeværelse med badekar og to vinduer med kig til himlen.
Kælderen er i beboelsesstandard og her er 2 store disponible rum, et funktionelt vaskerum og 3 små disponible rum, så her er gode muligheder for at tage kælderen i brug. En virkelig lækker familiebolig, lige til at flytte ind i.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her