Med en beliggenhed i den smukke natur tæt på Hald Sø og Dollerup Bakker finder vi denne ejendom, der gemmer på et stort potentiale og mange muligheder for anvendelse. Området er smukt med store skovområder, søer og naturligvis den kuperede og bakkede natur ved Dollerup.
Skolesøgende børn kan gå i skole i Hald Ege, der også har børnehave og sportshal med foreningsliv, der også findes i nærliggende Almind. De nærmeste indkøbsmuligheder er i Viborg ca. 7 minutters kørsel væk.
Ejendommen består af et stuehus, der oprindeligt er opført i 1963 og senere tilbygget i 1982. Derudover er der gennem tiden tilkøbt jord til ejendommen, så der følger et jordtilliggende på ca. 2,1 ha med. På grunden er der tillige flere udhusbygninger, herunder et stort godt værksted. Der har tidligere været dyrehold af forskellig slags, så der er gode muligheder herfor, og grunden er hegnet ind med et højt hegn.
Der er sket en løbende vedligeholdelse af stedet, men ikke de store udskiftninger. Dog er køkkenet udskiftet for ca. 20 år siden og badeværelset er ca. 12 år gammelt.
Herudover er der opført en veranda, så omkring boligen kan I altid finde en solrig eller skyggefuld plet.
Den oprindelige bolig består af en afdeling med køkken, bryggers og stue med udgang til verandaen samt en værelsesafdeling med 3 værelser og et badeværelse. Tilbygningen er indrettet med en dobbeltstue/værelse med udgang til den hyggelige gårdhave, der er rammet ind af boligen samt carport og udestuen.
Fra boligen kan man nyde den skønne udsigt til den store naturgrund, der primært er udlagt med græsarealer med et parklignende præg med enkelte høje træer. Når man bevæger sig rundt på grunden har man en skøn udsigt til de omkringliggende marker og det åbne landskab.
Det er en ejendom til jer, der gerne vil bo med muligheder på en ejendom, der kan tilpasse sig jeres behov og ønsker gennem tid.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her