På en blind rolig vej, hvor der hersker et godt naboskab, ligger denne flotte villa, der oprindeligt er opført i 1986, men som i årene 2017-2019 er istandsat, så den fremstår moderne, lys og indflytningsklar.
Villaen ligger i naturskønne Løvel, der er et stærkt lokalsamfund. Her kommer man til at bo lige over for skolen og idrætshallen og inden længe kommer der til at ligge en kommunal legeplads med dam og madpakkehus kun få minutters gang fra villaen. Man kan handle lokalt og skal I pendle efter jobbet ligger Løvel godt placeret i forhold til både Viborg, Aalborg og Silkeborg m.fl.
Villaen er efter istandsættelsen godt indrettet og udvidet, da man har inddraget den oprindelige carport til en afdeling med gulvvarme, entré, 2 værelser med terrassedøre og et lækkert badeværelse med væghængt toilet, bruseniche og vaskefaciliteter.
Derudover er der lavet et nyt Kvik køkken, opsat troldtektlofter, lagt trægulve, etableret garderobeløsninger fra Designa, installeret nyt gasfyr og genvex-anlæg og uden for er alt træværk nymalet og der er opført en dobbelt carport, hvorfra der er tørskoet indgang til boligen. Her træder man ind i den nye værelsesafdeling med videre indgang til det åbne køkken-alrum og stuerum.
Køkkenet er med lyse fronter og godt med skabsplads, og emhætten er gemt af vejen i loftet. En væg adskiller ind til opholdsstuen og i alrummet er der plads til mange spisende gæster. Der er ligeledes udgang til en terrasse mod syd.
Villaen rummer endvidere en gang, der leder ind et ældre, men velholdt badeværelse, der også har dør ind til forældresoveværelset, og endelig er der endnu et værelse, der har adgang fra alrummet.
Den store nye carport er på hele 94 kvm. Her er lavet et praktisk indhak til opbevaring samt opført et lyst udhus med termotag, og som er isoleret i gulv og vægge. Haven er anlagt så den er nem at holde, da den primært består af en græsplæne omgivet af en bøgehæk. En rigtig pæn og velindrettet bolig, der er klar til at modtage en ny familie, der gerne vil bo på en rolig villavej tæt på hverdagens nødvendigheder.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.