Drømmer I om en hverdag, der indebærer, at børnene selv kan komme trygt omkring til både skole og fritidsaktiviteter m.m., så vil vi gerne vise jer denne yderst velholdte villa, der ligger i et roligt villakvarter i Løgstrup.
Her kommer I til at bo ca. 250 meter fra skolen, fritidsordning og hallen og samme afstand er der til busstoppestedet, hvor bussen kører mod Viborg og Skive. I Løgstrup er der et godt sammenhold og her bor mange børnefamilier, og der arrangeres mange aktiviteter for hele familien. I byen er der ligeledes vuggestue, børnehave, en aktivitetspark, en god Brugs, bager, slagter og tøjbutik. Så her er de bedste rammer til at give børnene en tryg opvækst.
Villaen er opført i 1970 i et plan fordelt med 140 gode kvm. Hertil skal lægges en stor garage/værksted på 36 m2, og de mange ekstra kvm har mange anvendelsesmuligheder. I får her en bolig, der er passet på, og som gennem tiden er istandsat og forbedret. Herunder er køkkenet, bryggers og badeværelset skiftet i 1995, der er opsat en ny eltavle, taget er eftergået og alle tagrygninger skiftet, der er sket omfugning af alle vinduer og døre, og derudover er der energiforbedret med hulmursisolering og efterisolering på loftet, der har givet et energimærke C.
Planløsningen er god og her har man fra det store køkken-alrum et godt overblik både ned i værelsesafdelingen, hvor der ligger et praktisk bryggers, 3 værelser og et rummeligt badeværelse med dobbeltvask, samt et åbent vue til alrummet og opholdsstuen.
Køkkenet er fra Invita og har mange skabe og godt med bordplads. I kan samles i alrummet, der ligesom den hyggelige opholdsstue med brændeovn har udgang til en lækker delvist overdækket terrasse, hvor I kan sidde i private rammer, og som smelter fuldstændig sammen med resten af boligen i sommerperioden.
Derudover rummer boligen en afdeling med kontor og gæstetoilet. Uden for er etableret en lukket ugeneret have med plads til både leg og afslapning. Her er enkelte buske og hæk samt en lille havedam. Den store garage har fjernbetjent el-port samt indgang til et rummeligt aktivitetsrum/værksted.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.