158 bolig-kvm i ét plan, løbende renoveret, familievenlig planløsning og fantastiske udearealer - det er blot et lille udsnit af, hvad der venter med nøglerne til denne ejendom.
I skal sætte kursen mod en af Øster Bjerregravs rolige og trygge adresser, hvor denne ejendom blev opført i 1973. På grunden er der carport, garage og udhus, og dertil kommer en solrig have med et helt fantastisk terrassemiljø orienteret mod syd og vest - her vil I elske at tilbringe solskinsdagene.
Villaen er løbende renoveret; bl.a. med tag, vinduer, køkken. Boligen er i ét plan, og den strækker sig over entré, bryggers, gæstetoilet, badeværelse, tre værelser med skabsplads, stue med brændeovn og et fantastisk køkken-alrum med udestuen i forlængelse - her kan der åbnes op direkte til terrassen, så inde- og udearealer glider sammen.
Alt dette på en virkelig attraktiv adresse.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse