Her overtager I en dejlig lys ejendom, som inviterer jer indenfor til 125 boligkvadratmeter + en 31 kvadratmeter stor, praktisk kælder med ekstra plads til opbevaring. Kombinationen af villaens størrelse og planløsningens udformning gør dette hjem ideelt for parret – førstegangskøberne såvel som seniorerne, de har solgt den store ejendom og ønsker sig noget lidt mindre – og der er naturligvis også mulighed for at udvide med en børneafdeling, så det unge par med tiden kan stifte familie.
Villaen indeholder i dag et indgangsparti via en rummelig entré med skabsplads, et dejlig stort soveværelse, hvor der også er arrangeret klædeskabsplads, en hyggelig opholdsstue, et dejlig stort spisekøkken samt endnu en god stue med skøn udsigt mod Randers Fjord. Dertil en bagindgang og et stort badeværelse med separat brus. Den ene af stuerne kan evt. inddeles, så I får et ekstra værelse eller to, og ellers er huset bare lige til at gå til – lyst, pænt og enkelt med mulighed for at sætte sit eget personlige præg.
Den fine ejendom fra 1955 akkompagneres af en carport med tilstødende redskabsskur samt et større opbevaringsrum i forlængelse af villaen, som sikrer jer plads til alt jeres habengut. Derudover får I glæde af en meget hyggelig og solrig have, som er nem at passe og giver plads til sjov og leg, samt et par gode terrassemiljøer – bl.a. en overdækket terrasse med udendørs pejs!
Villaen ligger fredfyldt på en lukket vej i udkanten af Mellerup små 15 kilometer fra hjertet af Randers C. Herfra venter jer den mest fantastiske udsigt henover Randers Fjord og naturen på den anden side, hvilket skaber stor værdi i det daglige. I bor ligedes tæt på flere store skove samt på Randers Fjord Golfklub, så det er let at opsøge grønne miljøer. I Mellerup er der bl.a. en Fri- og Efterskole, mens I finder resten af hverdagens tilbud inde i Randers by.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.