Vedligeholdt etplansvilla med udsigt til mark og skov i Haslund
Haslund er fyldt med søde og dejlige mennesker. Her mødes man til hygge og høj puls i hallen og på padel- og boldbanerne, og måske er det her, at I kommer til at slå jer ned. Jeres fremtidige hjem står som det sidste hus på en fredelig villavej og venter på jer - en løbende vedligeholdt etplansvilla på 160 kvadratmeter.
I modtages af en pæn fliseindkørsel med en carport for enden, og allerede ude fra den stille vej fornemmer man, at haven er pænt anlagt med farverigt blomstrende bede rundt om huset. Der er masser af sol i haven, og herude er der rart, privat og dejligt – særligt på den vestvendte terrasse med den lille fiskedam. Dér rammer solen både eftermiddag og aften, og derudover lægger græsplænen op til leg for børn og barnlige sjæle.
Selve villaen har stået her siden 1971, og den er løbende holdt ved lige. For godt en håndfuld år siden blev bl.a. vinduerne skiftet, og i 2021 blev der lagt fjernvarme. Der er med andre ord tale om et fornuftigt hus, og I skal kun præge og modernisere, hvis I har særlige tanker og ønsker til jeres nye hjem.
Boligen råder over tre værelser, to badeværelser, et spisekøkken med tilstødende bryggers og to stuer. Måske vil I åbne mere op mellem opholds- og spisestuen; måske vil I skabe et alrum? Det er op til jer at personliggøre hjemmet, men fletparkettet er charmerende, og det ene badeværelse blev desuden gennemrenoveret i 2025, så der i dag er alt fra gulvvarme til nyt inventar derude.
Gennemkørende trafik? Det er der intet af her på vejen; i stedet følger et lille stisystem jer op mod Ulvehøjhallen, hvor der er fodbold for alle aldre og alle størrelser, padel, forskellige sociale klubber og et fitnesscenter fra 2022. Der er skønt i Haslund, som omgives af marker og flotte udsigter, og I er kun et smut i bus eller i bil fra Vorup, Randers C og E45, som ganske nemt forbinder pendlerne med bl.a. Aarhus – det tager en halv times tid at køre til storbyens centrum.
Økonomien i boligen
Bliv kontaktet om dine lånemuligheder
Udfyld dine oplysninger, og lad os hjælpe dig videre. En rådgiver fra Nykredit kontakter dig snart for en uforpligtende samtale om dine lånemuligheder og økonomiske behov.
Kontakt

Kontakt
Thomas Ankersen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om Randers Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret