Midt i landsbyen Holbæk er denne bolig beliggende i et roligt område og med kort afstand til Randers Fjord og Udbyhøj Syd. Man kommer til boligen ad en grusbelagt indkørsel til carporten og værksted samt flisebelagt og ugenert solterrasse.
Boligen er indrettet med baggang, hvorfra der er indgang til flot køkken med spiseplads og amerikaner køleskab. Den store lyse stue er indrettet med spisestue og opholdsstue samt udgang til sydvendt overdækket terrasse. Videre er der værelse, stort soveværelse og et mindre værelse samt stort flot badeværelse, hvor også vaskemaskine og tørretumbler er placeret.
En rigtig fin bolig, hvor der er foretaget store moderniseringer og tilbygning i 2007.
Holbæk er beliggende i et dejligt og naturskønt område, hvor der ikke er langt til Randers Fjord samt Udbyhøj syd, hvorfra det er muligt at sejle både på Randers fjord og til Kattegat med gode fiske- og jagtmuligheder.