Drømmer du om en luksuriøs villa på en fantastisk udsigtsgrund? Så er det nu din boligdrøm kan blive indfriet – vi har netop fået æren af at udbyde denne unikke perle. Herligheden er fra 2007 og er opført i kvalitetsmaterialer, her kan nævnes mahogni vinduer og døre.
For børnefamilien vil hverdagen logistisk fungere optimalt. Villaen er beliggende tæt på skole, børnehave, sportsfaciliteter og indkøb.
Med sine 218 m2 fordeler huset sig over to gode etager, som giver rig plads til familien. I stueplan finder man husets hjerte, det store køkken-alrum. Et køkken-alrum i den kaliber, skal man lede længe efter, her er loft ført til kip og store vinduespartier, som får ude- og inde miljøet til at smelte sammen. Stueplan byder desuden på stor spiseafdeling, bryggers, entré, 2 gode værelser med fælles badeværelse, stort soveværelse med walk-in-closet samt stort badeværelse med kar og bruseniche. Det skal endvidere fremhæves, at der er gulvvarme i stueetagen.
1. salen byder på en rummelig og lys stue, hvorfra den fantastiske udsigt virkelig kan få sin ret, der er desuden kig ned til underetagen. For den store børnefamilie, vil det være oplagt at etablere ekstra værelser på første salen.
I boligen er der centralstøvsuger, indlagt fiber og murende indervægge. Det er ikke kun huset, der imponerer, for udenfor venter der jer en stor udsigtsterrasse – hvor man nemt kunne forestille sig de mange grillaftner med familie og venner. Her er desuden flere udkigspunkter fra grunden, hvor man kan nyde den fantastiske udsigt over landskabet.
Til sidst men ikke mindst er der til huset en stor dobbelt garage med tilhørende loftdepot.
Sælger har udbedret flere punkter fra tilstandsrapporten i salgsperioden – spørg mægler for mere info.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her