Centralt beliggende i Havndal, for enden af en blind vej, finder du denne familievenlige rødstensmuret villa.
Her får du en villa, der i den grad er energivenlig! Grundet det store solcelleanlæg er er nærmest ingen regning til varme, men kun til husholdningsel!
Boligen, der indeholder hele fire værelser, to stuer, et køkken og to badeværelser er på intet mindre end 182 velindrettet kvadratmeter. Her er der plads til at I som familie, kan sætte jeres eget præg og gøre det til jeres indvendigt såvel som udvendigt. I den store have, kan børnene boldtre sig i leg, med jer, eller mens i slapper af på terrassen, med et glas koldt at drikke.
Boligens værelser er opdelt, så I kan indrette børneafdeling, hvorfra der er nem adgang til boligens ene badeværelse, der blev renoveret i 2019. Forældresoveværelse ligger strategisk godt placeret i huset, med nem adgang til husets andet badeværelse og børneafdelingen.
Stuen, der også er husets hjerterum, er opdelt i to, hvor den ene del er hævet. I den anden del af stuen, er der i væggen indemuret en hyggekrog, hvilket er med til at give boligen et unikt udtryk. Disse rum giver en god planløsning til, at i kan nyde familielivet sammen med vennerne og familien, hvor børnene kan hygge og lege rundt, næsten uforstyrret af de voksende.
Køkkenet der er fra 2008, er med god plads, til at I som familie kan være samle jer til hverdagens gøremål som madlavning, lektielæsning mv.. Varmen bliver leveret af husets helt nye varmepumpe fra december 2020!
Boligen er beliggende med kort afstand til alt det nødvendige til dagligdagen. Havndal byder nemlig på Dagli'Brugs, 2 frisører og Danmarksmester i grill, Havndalslagteren v/ Thomas Cramer. Derudover har Havndal Aldershvile, hvor der netop er blevet tildelt en stor sum penge til udvikling af Havndal Sundhedshus - På denne måde sikres Havndal når det kommer til læger og andet sundhedspersonale. Havndal Børneby er stedet hvor dine børn starter i børnehave og senere gnidningsfri overgang til skolen, der går op til og med 6. klasse. Ydermere byder Havndal på masser af sportsaktiviteter med over 400 aktive medlemmer i Havndal Udbyneder Idrætsforening plus alle dem, der deltager i aktiviteterne i de 2 fitnesscentre i byen!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.