Så er muligheden her endelig!!
Her får I glæden af både at bo i byen og fornemmelsen af landet på samme tid.
Kærvej 45 er beliggende på én af byens attraktive landparceller, med under 1 km til centrum.
Indvendig:
Villaen på 219m2 er oprindeligt opført i 1974, men gennemgået totalt moderniseret ude og inde i 2011/2012. Alt er lavet i gode kvalitetsmaterialer. Der er desuden godkendt 30m2 erhvervsareal i boligen, som i dag ikke anvendes.
Lækkert bryggers med mange skabe, fantastisk køkkenalrum med loft til kip og udgang til haven. Gennemgangsværelse/kontor, værelse, flot badeværelse med bruseniche. Godt børneværelse med gode skabe, forældreafdeling med soveværelse og stort badeværelse med bruseniche. Stor dejlig opholdsstue i åben forbindelse med køkkenalrummet. Her får I også loft til kip og ovenlysvinduer og indmuret brændeovn. Overalt i boligen er der lofter i troldtekt som giver en skøn akustik. En virkelig lækker bolig. Villaen har desuden vinduer og døre i træ/alu og tag af listepap. Flot hvidmalet facade.
Udvendig:
Grundarealet på i alt 8439m2 giver jer et udenomsareal man skal lede rigtig længe efter. Grunden er delt op med flot parklignende have med store terrasser - delvis overdækket. Baghave med flere spændende områder. Stor flot præsentabel indkørsel og gårdsplads med granitskærver.
Udhus på i alt 339m2 som ligeledes er renoveret. Her er der blandt andet 97m2 garage/værksted. 3 porte, hvoraf den ene er med ekstra højde til høje køretøjer. I værkstedsdelen er der desuden monteret autolift og luft/luft varmepumpe.
Den resterende del af udhuset er indrettet med gildesal med klinkegulv og gulvvarme, køkken, badeværelse, kontor, bryggers og areal til udhus/værksted/opbevaring. Overdækket areal som kan anvendes til maskiner og redskaber.
Der er monteret stort 6 kw solcelleanlæg som giver et stort tilskud til energiudgiften. Ejendommen opvarmes med fjernvarme.
Beliggenhed:
Ejendommen er beliggende på meget attraktiv placering med gåafstand til bymidten med skole, indkøb, offentlig transport og DGI-huset med svømmehal og fitnesscenter.
Selvom I får naboer på alle sider af ejendommen, har I en totalt ugeneret grund med fornemmelsen af "at være sig selv".
EN HELT ENESTÅENDE EJENDOM SOM SKAL OPLEVES!
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse