Her har I en enestående mulighed for at få en landejendom med den perfekte beliggenhed og med den skønneste harmoni
Ejendommen har gennemgået en gennemgribende renovering fra 2005 og frem til 2009. Herunder nyt kloakanlæg med trixtank og miledræn.
Indvendig:
Stuehuset byder på hele 246m2 bolig som er indrettet med: Entre, forældreafdeling med walk-in, badeværelse med bruseniche samt soveværelse. Pænt lyst arbejdskøkken i åben forbindelse med spisestuen/alrummet og lille hyggelig stueafdeling med brændeovn. Lige uden for stuen får I den mest fantastiske udestue på hele 40m2 i høj kvalitet. Herfra får I en skøn udsigt til haven og de åbne vidder - der er ingen tvivl om, at dét her bliver jeres favoritsted at opholde jer. Udestuen forbinder også den anden del af boligen med separat mindre bolig. Her får i meget stort køkken med spiseplads, 2 gode værelser, flot badeværelse med bruseniche, entre samt disponibelt rum/viktualierum med lille kælder (perfekt til vin). I umiddelbar forbindelse til denne afdeling er der etableret en stor skøn gildesal/multirum med brændeovn. Et areal i virkelig høj standard - og den perfekte ramme for mange kommende familiefester. (Gildesalen er registreret i udhuset). på 1.salen i stuehuset er der indrettet repos og mulighed for 2 gode værelser. Alle trævinduer er nymalet i juli 2023.
Udvendig:
Udhuset på 575m2 indeholder stor ældre lade, garage med el-port samt den store gildesal.
Grund på 11.243m2 med plads til store armbevægelse og aktiviteter med hele familien. Flot gårdsplads, dejlig have og en dejlig udsigt til de åbne vidder.
Beliggenhed:
Ejendommen er beliggende i landlige omgivelser med Rævhede plantage i umiddelbar nærhed. Her finder I mange gode stier til gå- og løbeture. Kun 3 km til Aabybro, 10 km. til Vesterhavet og 20 km til Aalborg. Altså - den perfekte beliggende.