På Tranekærvej 64 udbydes nu dette spændende landsted beliggende på en 6167m2 stor grund mellem Kaas og Aabybro. Herfra er der kort køreafstand til henholdsvis Kaas og Aabybro som har alt hvad man behøver af indkøbsmuligheder, specialforretninger, skole og institutionstilbud samt busforbindelser mod Hjørring og Aalborg. Sælger har løbende moderniseret ejendommen bl.a. med nymalet facade i 2023, moderniseret køkken i 2021 og jordvarmeanlæg i 2004.
Indvendig:
Ejendommens kvadratmeter fordeler sig på hele 419m2 boligareal indrettet som 2 boligenheder med hvert sit køkken og bad samt 143m2 integreret erhvervsareal - der er således tale om en ejendom med utrolig mange muligheder såsom egen bolig med plads til hjemmeerhverv, 2 familier som ønsker at bo sammen, Bed and Breakfast, Airbnb m.m.
Stuehuset er indrettet med entre, flot lyst køkken/alrum med delvis loft til kip, tv stue med parketgulv, brændeovn og udgang til flisebelagt terrasse, 2 badeværelser m. klinkegulv m. gulvvarme, teknikrum m. jordvarmeanlæg og mindre værelse. 1. sal indeholder repos, 2 gode værelser, hvoraf det ene har adgang til eget badeværelse og walk-in.
Fra stuehuset har man direkte adgang til erhvervsarealet som er indrettet med stue/opholdsrum m. pillebrændeovn, 4 værelser/kontorer samt badeværelse m. klinkegulv og gulvvarme.
På 1. sal over erhvervsarealet er der indrettet en lejlighed m. egen entre i stueplan som indeholder lyst spisekøkken m. vinylgulv og udsigt til marker, fin opholdsstue m. stort vinduesparti og udgang til tagterrasse m. udsigt til omkringliggende natur samt soveværelse m. nem adgang til badeværelse m. klinkegulv og bruseniche.
Udvendig:
Til ejendommen hører en stor grund på hele 6167m2 m. stor gårdsplads, redskabsrum, carport, flere gode terrassearealer og en skøn have at boltre sig i.
En spændende ejendom med masser af muligheder for rette køber - skal ses!