Interesseret i at blive kontaktet med relevante boliger før alle andre?
LukI et af Hobros mest eftertragtede områder, nemlig Hørby Skoleby, ligger denne charmerende og velholdte villa og venter på sin nye familie. Hele herligheden er lokaliseret i det særdeles attraktive Hørby Skoleby, som er populær blandt især børnefamilier, der i stor stil flytter hertil. Området tilbyder alt en familie står og skal bruge i hverdagen. Børnefamilierne kan tilmed glæde sig over den korte gå-afstand til en af byens mest populære skoler, nemlig Rosendalskolen - udover skole tilbyder området også daginstitution og idrætshal og ikke at forglemme den korte cykelafstand til banegården.
Villaen med nr. 74 på skiltet tilbyder 125 veldisponerede boligkvadratmeter fordelt på stueetage og førstesal hertil kommer også en kælder på 22 kvadratmeter med vaskerum og to disponiblerum evt. til opbevaring og så er der selvfølgelig direkte udgang til grunden.
Når du træder ind over dørtærsklen, bliver du budt velkommen i entréen med både opgang til førstesalen og nedgang til kælderen. Fra entréen føres man på den ene side ind til boligens lyse badeværelse med bruseniche og på den anden side føres man videre ind til husets hjerte og familiens samlingspunkt den store stue, der er nem at indrette med både spisestue, sofagruppe og hyggekroge - stuen strækker sig i en vinkel og de gode store vinduespartier lader fint lyset strømme ind igennem rummet. Som en ekstra plus er stuen indrettet med brændeovn, der spreder varme og hygge i vinterhalvåret. Fra stuen er der direkte udgang til den hævede træterrasse, her kan du få mange gode stunder med enten lækre måltider eller en kop kaffe og en god bog. Det rummelige spisekøkken grænser op til stuen og byder på god skabs- og arbejdsplads til at udfolde sine madlavningskundskaber. Herudover rummer stueplan et soveværelse med indbyggede skabe. På husets førstesal findes repos og to værelser, hvoraf det ene er med udgang til altan.
Udendørs findes garagen, hvor bilen kan holde i tørvejr. Man får selvfølgelig også stor græsplæne, velplejet hæk, træer, bede og ikke mindst et dejligt hævet terrasseområde med plads til havebordet og grillen, hvor sommerafterne rigtig kan nydes. Indkørslen er anlagt med granitskærver og giver god plads til gæsternes biler. Kort sagt her er både plads til hygge, leg og boldspil.
Vi ses på Løgstørvej 74
Udskrivningsprocent (%) | 26,1 |
Kirkeskat (%) | 1,15 |
Grundskyldspromille (‰) | 34,000 |
Vuggestue 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 3.083 |
Børnehave 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.766 |
Daginstitution 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 3.083 |
Daginstitution 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.766 |
Antal folkeskoler (Antal) | 9 |
Antal normalklasser (Antal) | 177 |
Gennemsnitlig skolestørrelse (Antal) | 440 |
Gennemsnitlig klassekvotient (Antal) | 22,4 |
Kontantpris | 995.000 |
Ejerudgift pr. md. | 2.007 |
Udbetaling | 50.000 |
Brutto ekskl. ejerudgift | 4.085 |
Netto ekskl. ejerudgift | 3.546 |
Nybolig Hobro
Ejendomsmægler & Valuar, MDE
Indehaver
Vurderingskonsulent for Totalkredit, KøberRådgiver m/Tryghedsmærke
kontaktkort