I 1970-erne voksede de rolige boligkvarterer med rummelige, familievenlige parcelhuse frem. Og deres popularitet vokser år for år, blandt andet fordi du i parcelhuset får rigtig meget bolig for pengene, og deres konstruktion gør dem lette at ombygge til lige præcis din drømmebolig. Du bosætter dig yderst attraktiv i den nordlige del af Hobro, og fra hoveddøren kan du se frem til kort gå afstand til byens centrum og naturen ved fjorden. Børnenes skolegang sker på Rosendalskolen som går fra 0-9 kl. Der er ligeledes nem adgang til motorvej, hvor du på under en time kan nå både Aalborg og Aarhus
Villaen er løbende moderniseret, og er et klassisk og velholdt eksemplar fra parcelhusets storhedstid med funktionel indretning og minimal spildplads. Villaen er blandet andet opdateret med køkken fra ca. 2016, badeværelse fra ca. 2015 og bryggers fra ca. 2017. Med 176 boligkvadratmeter får du rigtig mange kvadratmeter at boltre dig på og masser af albuerum til eventuelt at tænke i nye rumfordelinger i f.eks. det store værelse, stuer og køkken.
Boligens gæster bydes velkommen indenfor i den flotte lyse entré med indbyggede skabe og med adgang til boligens gæstetoilet. Funktionelt bryggers med indgang og ikke mindst god plads til sko og overtøj, og så er der naturligvis også plads til vaskemaskine og tørretumbler. Fra bryggerset ledes du videre ind til det skønne lyse køkken med masser af skuffeplads og ikke mindst med plads til spisebordet, så familien kan indtage aftensmaden i køkkenet eller blot hyggeligt samvær. Husets hjerte og familiens samlingspunkt er de skønne stuer, hvor lyset fint strømmer ind takket være de store vinduespartier. Stuerne er naturligt indrettet med spisestue med skøn pejs, tv-stue og hyggekroge. Fra tv-stuen er der direkte udgang til det lukkede terrasse miljø, der giver masser af dagslys og en naturlig forbindelse mellem inde og ude. Herudover rummer boligen et soveværelse med indbygget skabsvæg, et stort værelse, der tidligere har været delt i to, hvis behovet skulle være for endnu et værelse samt et stort lyst badeværelse med klinkegulv, bordarrangement og bruseniche.
Til villaen hører carport og udhus - udhuset har sælger indrettet som kontor.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her