Velbeliggende 1. plans villa som fremtræder i velholdt stand, have der er nem at vedligeholde og med tilhørende carport.
Ønsker I at bo i et roligt område der samtidig stadig er tæt ved alle byens faciliteter - ja så er dette huset.
Boligen er indrettet med hyggelig & lys opholdsstue, hvorfra der er udgang til dejlig syd-/vestvendt udestue - flot lyst spisekøkken med inventar fra 2000 - soveværelse med skabe - 2 værelser med skabe - pænt badeværelse med bruseniche - bryggers med bord, vask og skabe - entré.
Villaen er beliggende sammen med 4 andre små rækkehuse med dejligt fælles område og fælles carportarrangement.
Der er mulighed for hurtig overtagelse!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.