Området: Dejlig familievilla på naturskøn beliggenhed og med den skønneste udsigt. Samtidig bor man tæt ved alle dagligdagens gøremål.
Villaen er beliggende for enden af lukket stikvej, med gode naboer, og i gåafstand til indkøb, skole og fritidsaktiviteter.
Villaen: Her er der mulighed for at flytte ind i et veldisponeret hjem med hjerterum og albuerum. Villaen er opført i 1967 - ombygget i 1985 og oser af kvalitet og vedligehold. Til boligen hører garage og redskabsrum. Derudover er boligen beliggende på en dejlig stor grund med god terrasse og den flotteste udsigt over skov og eng.
Indretningen: Indenfor er boligen yderst velholdt og rummer plads til hele familien. Du bliver budt velkommen i entréen med plads til overtøjet. Herfra er der adgang til boligens øvrige rum. En værelsesfløj med 2 gode værelser, soveværelse med indbyggede skabe og et opholdsrum der kan bruges til kontor/multirum eller andet. I denne ende af huset er der også badeværelse med bruseniche. Den
store stue er rummet, hvor familien kan samles og med det store nye vinduesparti kommer naturen og lyset helt ind i stuen. I stuen er der plads til både spiseplads, tv-stue og hygge foran brændeovnen. Fra stuen er der udgang til dejlig udestue med nyere vinduer og termotag. Herfra er der udgang til hævet træterrasse. Køkkenet er funktionelt og i god kvalitet med spiseplads til hverdagens måltider. Fra køkkenet er der adgang til baggang med gæstetoilet og nedgang til rigtig god kælder, der byder på vaskerum, viktualierum og disponibelt rum i boligkvalitet.
Over alt i boligen er der ekstra loftshøjde, der giver en fantastisk rumfølelse. Alt i alt et virkelig dejligt hjem, beliggende i godt område og med den flotteste udsigt!
Sælger Udtaler:
Vi har den skønneste natur & skov lige udenfor vores villa. Vi har cykelsti (den gamle jernbane) helt til Hadsund. Vi har skole med overbygning, daginstitution, efter-/ungdomsskole, idrætshal, motionscenter, Pizzaria, Skovpavillionen, stor ny dagligvarebutik. Bælum er en by i udvikling og ligger kun 20-25 min fra Aalborg. Vi har været utrolige glade for vores dejlige hus og tror nye ejere vil opleve det
samme.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her