Villaen er beliggende på Bjarkesagde i Nordbyen, med haven vendt mod syd, dermed kan man næppe forestille sig en skønnere beliggenhed i Brønderslev by. Der er gode forbindelser til Aalborg i form af motorvej og Brønderslev Station, der kun ligger fem minutter væk på cykel. Hedegårdsskolen, børnehave, Brønderslev Gymnasium og fritidsaktiviteter ligger også få minutter væk på cykel.
Villaen er totalmoderniseret i årene fra 2015 og frem. Der er lagt stor vægt på materialevalg og unikke designs. Husets hjerte er køkkenet der er fra 2019. Fronterne i køkkenet er sortbejdset egetræslåger, bordpladen er rustfristål som udover at bidrage med et råt look endvidere også er praktisk for funktionaliteten i køkkenet. Køkkenet rummer alt hvad man kan forestille sig af hvidevarer herunder også Cooker. Der er etableret en siddeplads foran det ene køkkenvindue, hvor du kan nyde din morgenmad. Fra køkkenet er der direkte adgang til stuen som rummer hjemmets spiseplads, her er der god plads hvad enten det er til familiens hverdag eller når der er mange gæster på besøg. Den anden afdeling af stuen, rummer tv-afdelingen hvor familien kan samles til hygge. Stuen er forsynet med flotte Wicanders gulve og til at skabe hygge og supplere opvarmningen er der installeret en Morsø svanemærket brændeovn. Stueplan er derforuden indrettet med to børneværelser og soveværelse. Endvidere moderniseret badeværelse med flotte klinker som er gennemgående til husets entre.
Kælderen er lys og tør - og der er god plads til vaskemaskinen i bryggerset. I værkstedet kan familiens handymand hygge sig med alverdens projekter, og i det disponible rum er det kun fantasien, der sætter grænser for anvendelsesmulighederne. Der er desuden mulighed for at etablere badeværelse i kælderen.
Udvendigt har huset også fået en opgradering, de fleste af vinduerne i huset er udskiftet gennem de sidste fem år til vedligeholdelsesfrie træ-alu vinduer. Taget blev i 2016 malet på huset og garagen har fået nyt tag i 2015.
Alt i alt en villa med en virkelig flot modernisering og en attraktiv beliggenhed. Ring allerede i dag for at bestille en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.