Kunne I tænke jer at bo i et sundt og miljøvenligt hus uden hverdagens stress og jag? Og vil I gerne bo på grænsen mellem land og by på en stor naturgrund, der giver jer uendeligt mange udfoldelsesmuligheder? Så er denne unikke kvalitetsejendom på Granbækvej 16 i Brønderslev helt sikkert noget for jer.
Her finder I et solidt, finsk Honka-bjælkehus fra 2002, som rummer 183 m2 i halvandet plan, og som er bygget i økologiske naturmaterialer fra top til tå. Boligen har et fantastisk indeklima og en fremragende loftshøjde, og med hele fire regulære værelser, er den et glimrende match til en pladskrævende børnefamilie.
Udenfor venter jer en 2.900 m2 naturgrund, der er flot flankeret af høje træer, og som dagligt får besøg af rådyr og andet dyrevildt. På grunden finder I også et drivhus, en hundegård og en hønsegård samt en sydvendt træterrasse med udgang fra husets stuemiljø. Sidst, men ikke mindst, er der hele to carporte og to udhuse.
Indenfor emmer huset af ro og hygge, og i boligens midte sætter en finsk masseovn trumf på den herlige atmosfære. Alle installationer er i øvrigt danske, og i samtlige rum med klinkegulve er der behagelig gulvvarme.
Mens førstesalen rummer en repos samt to værelser, hvoraf det største har adgang til en hems på 2x2 m2, byder stueplanet på de to restende værelser samt et badeværelse, et toilet, et bryggers og en entré. Det er også her I finder det flotte, højloftede opholdsrum, hvor stue og køkken ligger i åben forbindelse. Køkkenet er blandt andet udstyret med et lækkert gaskomfur, og i stuen strømmer et naturligt dagslys ind fra vinduer placeret i to niveauer.
Ring og bestil en fremvisning i dag, og oplev ved selvsyn, hvor herlig en ejendom, der er tale om.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.