De nye ejere af denne villa på Kirkevej 7 i Brønderslev kan ikke bare se frem til en charmende bolig på en stor grund, men også en adresse, der har helt særlige kvaliteter. Kirkevej er lukket, og villaen ligger som det sidste hus på vejen. Nabo til villaen er Brønderslev Gl. Kirke, så her høres ikke meget andet end lyden af kirkeklokker et par gange om ugen, mens trafikken er begrænset til byens borgere på vej til og fra den næsten 1.000 år gamle kirke.
Den rolige beliggenhed er kombineret med gåafstand til Brønderslev bymidte, herunder Skolegades Skole, der ligger 650 meter fra Kirkevej 7.
Med en dåbsattest fra 1906 har villaen en patineret charme, som kun tidens fylde kan give. Atmosfæren er præget af varme materialer i samspil med en behagelig rummelighed. Det gælder for eksempel grundplanets to sammenhængende stuer (med brændeovn), mens første sal er præget af lofter til kip og synlige bjælker.
Foruden stuerne byder grundplanet på entré, køkken, værelse, badeværelse og en mellemgang, der fordeler til et bryggers. Første sal er indrettet med endnu et badeværelse, et værelse og en stue, der også kan fungere som gennemgangsværelse.
Taget er af nyere dato, mens garagens elektriske port kom til for tre år siden. Garagen indgår som en del af villaens ene fløj, der også rummer værksted og skur til opbevaring.
Ud mod vejen tager villaen imod med bøgehæk, indkørsel til garagen og en mindre, flisebelagt forhave, mens sommerlivet leves bag boligen. Her folder grunden på 949 kvadratmeter sig ud med en dejlig have, der er ugeneret og nem at holde. Havearbejdet handler primært om at slå græsset, og hvis det ikke er en kær fornøjelse, kan den regulære plæne overlades til robotklipperen. Oplagte steder til afslappende stunder er en terrasse under åben himmel og et hyggeligt havehus, der er beklædt med efeu, lukket til tre sider, overdækket og åbent ud til haven.
Kontakt Nybolig for en fremvisning på Kirkevej 7.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.