Du skal ikke ret langt uden for byskiltet i retning af Smidstrup, inden du kan slå et let smut til venstre ind ad Granlyvej. Og her finder du så, i nummer 104 for at være helt præcis, denne hyggelige, ældre ejendom.
Selv om du er i cykelafstand fra byen, befinder du dig også i komplet uforstyrrede omgivelser. Her kan man om noget tale om, at der er højt til himlen. Derfor emmer stedet da også af fred og ro, og du skal ikke blive overrasket, hvis der kommer rådyr forbi, ligesom du også nemt får fuld fornøjelse af områdets rige fugleliv.
Med pandepladetag og staldvinduer samt den hvide facade og den sortmalede sokkel er der noget ærkelandligt og ærkedansk med et stænk eller to af nostalgi over ejendommen. Der er heldigvis intet bedaget eller forældet over boligen, som står i en ganske velholdt stand. Så sent som i år 2000 er her eksempelvis lavet køkken med inventar fra Kvik.
Boligarealet er på 119 m2, mens grunden i sig selv tæller gavmilde 1.576 m2. Dertil kommer en carport på 26 m2 samt en håndfuld øvrige udhuse.
Planløsningen giver dig et centralt placeret køkken, der da også helt naturligt fungerer som hjemmets hjerte. Køkkenet har en hyggelig spisekrog, og der er videre åben forbindelse til to stuer – én på hver side. I den ene stue er der en muret pejs med pejseindsats samt udgang til terrassen. Den anden stue har hems og giver samtidig adgang til boligens øvrige rum: et soveværelse med indbyggede skabe, et brusebadeværelse og et rummeligt bryggers samt et godt rum til opbevaring.
Udenfor får du, udover den gode plads i udhusene, også masser af plads til for alvor at komme i dejlig nærkontakt med naturen og markerne omkring dig. Her er eksempelvis flere dejlige terrasser, som også sikrer dig læ, hvis vinden er lidt for insisterende.
Inde såvel som ude er her med andre ord rummeligt, fredeligt og ikke mindst roligt og uforstyrret. Kontakt os for at kigge nærmere på de hyggelige rammer her på Granlyvej 104.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.