På den blinde og børnevenlige Holbergsvej finder du denne indflytningsklare villa, som er blevet gennemgribende renoveret i perioden 2015-2016, og hvor du derfor kan overtage en bolig, der simpelthen strutter af familievenligt velvære.
Beliggenheden er også svær ikke at lade sig begejstre over. For med adresse her midt i Digterkvarteret er der kort afstand til både en mindre skov og et grønt område, og et veludbygget stisystem skaber en nem og tryg forbindelse til resten af byen – herunder til stationen, Idrætscenter Vendsyssel og ikke mindst til den kommende nye skole.
I forbindelse med den store renovering er der blevet tilføjet mange fine detaljer og funktioner, og huset har nu et meget behageligt indeklima. Her er IHC-system med sluk-alt-funktion. Der er genveksanlæg, gulvvarme og centralstøvsuger. Alle værelser har TV- og internetstik. Troldtektlofter sørger for en god akustik, og også udenfor har haven fået et flot løft – ikke mindst med et stort træterrassedæk fra 2020.
Planløsningen består af et stort, lyst og indbydende opholdsafsnit, hvor et nyt køkken-alrum og boligens stue går ud i ét. Køkkenet ligger i praktisk direkte forbindelse med et flot opdateret bryggers, og i stuen er der udgang til terrassen via et stort vindues- og dørparti i træ-alu.
Fra alrummet er der indgang til et værelse med skabsvæg, og i husets modsatte ende ligger yderligere tre rummelige værelser i et separat afsnit. I entréen er der god plads til frakker og fodtøj, og endelig er badeværelset også gjort klar til at kunne renoveres helt færdigt: Installationerne til bad og toilet er allerede foretaget, og nydelige, enkle fliser, der matcher dem i entréen, er ligeledes indkøbt.
Udenfor ligger den store træterrasse i en nærmest naturlig forlængelse af opholdsmiljøet inden døre. Og også baghaven er værd at fremhæve, da den er helt afskærmet og ugeneret. Her er der ligeledes masser af god terrasseplads, og så er der masser af fine faciliteter for både børn og aktive sjæle at få tiden til at gå med.
Kontakt os for en nærmere præsentation.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.