Ejendommen her byder på en rigtig god kombination af plads, muligheder og velholdte rammer. Her er ovenikøbet en skøn udsigt, og den hyggelige prik over i’et er naboen: Stenvad Mølle.
Ejendommen råder over 1,3 hektar jord, hvoraf en del er udlagt til have, samt læbælte og resten er udlagt som markareal, der er udlånt til nærliggende landbrug, men som køber selv kan råde over alt efter ønsker og behov efter høst sommeren 2021. Matriklen foran møllen på 723 m2 er med i handlen.
Tilhørende garage/værksted på sammenlagt 66 m2. Værkstedet, er forberedt til at der kan etableres stald for evt. en hest eller lignende. For nuværende består den af en garagedel og et godt værksted. Endelig er selve boligarealet på 153 m2.
Rammerne er løbende blevet opdateret. I 2012 blev vinduer og yderdøre udskiftet, og der blev installeret pillefyr i værkstedet, som samtidig er med til at give en god varme i det velisolerede værksted. Velisoleret er selve huset også, da det i 2018 er blevet efterisoleret. Der er tillige blevet separatkloakeret med eget sivedræn samt faskiner til overfladevand, og endelig er bryggerset og badeværelset også blevet fornyet og forsynet med blandt andet gulvvarme – der er endda klargjort til, at køkkenet også kan tilkobles gulvvarme. Taget på stuehuset er renoveret, med ny tagryg og nye tagrender i 2020.
Planløsningen giver dig en stor stue, der ligger samlet i en vinkel, og som samtidig har direkte forbindelse til et rummeligt spisekøkken, hvorfra der er udgang til en stor, velafskærmet terrasse. Et stort forældresoveværelse har egen terrasseudgang og adgang til et mindre værelse. Dertil kommer yderligere tre værelser og en mellemgang, som tidligere har været entré, men som nu er oplagt til eksempelvis kontor. Endelig får du et bryggers og et badeværelse.
Den store grund byder som nævnt på masser af muligheder. Du kan bevare de nydelige rammer som de allerede er, eller du kan vælge at holde lidt dyr. Den gavmilde himmelhøjde og den gode udsigt kan du nyde under alle omstændigheder. Når træerne har smidt bladene, kan du på klare dage kigge helt til Rubjerg Knude! Og alle dage kan du drage nytte af den korte afstand ind til Vrå, hvortil der endda er cykelsti.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.