Villaen her på Vrejlevvej 23 står i en flot opdateret stand og er dermed lige til at flytte ind i. Den er på alle måder værd at stifte nærmere bekendtskab med, for ud over den høje kvalitet på fornyelserne og renoveringerne får du også god plads og en rigtig familievenlig beliggenhed.
Du kan skyde genvej gennem skoven til Idrætscenter Vendsyssel og den kommende nye skole. Togstationen og byens butikker når du også let, og i forlængelse af skoven folder hele det grønne bælte sig ud, som binder byen sammen ved hjælp af indbydende naturoplevelser og et trygt og sikkert stisystem.
Villaen kan dateres tilbage til 1939 og byder på hele 215 m2 bolig i halvandet plan. Dertil kommer en fin kælder på yderligere 25 m2. Carporten er på 29 m2, og grunden i sig selv tæller 505 overskuelige kvadratmeter.
Det er tydeligt, at både ejendommens indre og ydre har fået en grundig, kærlig og gennemgribende opdatering. I den sammenhæng kan vi blandt andet fremhæve, at der i 2018 er opsat HTH-køkken, etableret gulvvarme i hele stueetagen og skiftet vinduer til energirigtige trelags-vinduer (træ-alu).
I stueplan finder du et lækkert rummeligt køkken og en dejlig stor stue, som ligger i åben forbindelse, hvilket skaber gode rammer om samvær og familieliv. Desuden er der i det åbne gangareal fra køkkenet til det store værelse i stueetagen lavet et hyggehjørne der b.la. kan bruges som kontor eller hjemmearbejdsplads. Fra stuen er der til begge sider udgang til havens terrassemiljøer, og fra køkkenet er der praktisk direkte forbindelse til entréen. Den rummer en flot afskærmet bryggersafdeling og et opbevaringsrum, og der er adgang til det ene af husets to badeværelser.
Overetagen er godt udnyttet her er der hele fem værelser, hvoraf det ene af værelserne pt. bruges som walk-in. Heroppe finder du også husets andet badeværelse og reposen er så stor, at der er rig mulighed for at udnytte det til opbevaring eller ungerne kan benytte den som deres egen stue og således have hele etagen for sig selv – hvis de altså er så heldige.
Vil du kigge nærmere indenfor i den flotte villa og også fornemme, hvor godt den ligger placeret? Så kontakt os allerede i dag og bestil en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.